Geografi og samfundsfag

I en artikel om geografiprøven i Folkeskolen nummer 13 mener lærer Anders Gormsen, at årets geografiopgave mere omhandlede samfundsfag, fordi der var opgaver i erhverv og globalisering.

Det er værd at understrege:

- At man ikke som lærer kan regne med, at eleverne kommer op i noget på forhånd givet, fordi man synes, at man ser et mønster i de tidligere prøver.

- At eleverne skal undervises efter slutmålene, og det er også dem, som prøven stilles ud fra.

Hvis lærerne begynder at undervise efter prøverne, går det galt. Vi har talt og skrevet om det 100 gange før, men det giver formentlig mening at gentage det.

I de nugældende Fælles Mål er der to afsnit om slutmålene for 9. klassetrin.

Under globale mønstre står der: »Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden«.

Under kultur og levevilkår står der: »Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder«.

Under disse afsnit er globaliseringen et naturligt emne. Det skal medgives, at ordet globalisering ikke optræder.

Nu er der fælles emner i folkeskolens fagrække.

På den måde er det naturligt, at globalisering kan optræde i rækken af emner under samfundsfag

Geografi er et nyt prøvefag i folkeskolen. Der er derfor ingen tradition for udformning af prøver decentralt.

Ved centralt stillede opgaver opnås et ensartet niveau for den undervisning, der forventes at blive udført i folkeskolen.

Artiklen i nummer 13 er netop et eksempel på, hvordan geografi opfattes forskelligt, så man kan glæde sig over, at prøven i geografi er udformet centralt.