Gadesmarthed eller eksistentiel robusthed

Kære overlærer Eriksen (Folkeskolen nummer 15): Tak for din fine kommentar til mit forsvar for Nakskov (Overlærer von Schlendrian i nummer 14). Tilsammen indrammer dit og mit synspunkt vel enhver lærers centrale dilemma.

Dit hovedsynspunkt er, at man ikke skal lære noget, som man ikke har noget fornuftigt at bruge til - som for eksempel at vide, hvor Nakskov ligger.

Mit er, at navnestof, eksakt viden eller første ordens viden er nødvendigt og motiverende, fordi det giver mulighed for og tit også anledning til at opbygge mere viden af kvalitativ og også praktisk omsættelig art.

Det betyder ikke, at jeg ikke anerkender Grundtvigs vise ord: »Den har ikke levet, som klog på det er blevet, han ej først havde kært«. De yngste elever elsker faktaviden, og elevernes situation i dag er i mange henseender vendt på hovedet i forhold til det golde terperi fra Biskop Balles tid. Danske skoleelever er til overmål vant til, at de er centrum i verden, og at deres egen viden og dannelseshorisont kan være lige så god som deres forældres og lærerens.

Der er med andre ord af forskellige grunde sket en trivialisering af gængs viden og forholdet mellem elever og deres lærer, der kalder på et modspil - som virkelighedskorrektiv og motivationsfaktor - gerne uden tåbelige statslige indgreb og kontrolforanstaltninger.

Jeg anerkender din viden om, hvilken guitar Lennon spillede på, da Beatles gav deres eneste koncert i Danmark. Men som du selv er inde på, kan den nok ikke betragtes som god, gængs folkeskolerelevant almenviden. Hvis eleverne er overladt til alene at lære det, som de selv finder nyttigt og brugbart, så får vi gadesmarte børn og unge uden den tidssvarende dannelses opmærksomhedsevne og eksistentielle robusthed.