Gabet mellem mål og rammer vokser

Vi skal have en kvalitetsreform af den offentlige sektor - siger regeringen.

Der holdes mange møder og skrives mange papirer. Alligevel er det svært at få hold på, hvad nyt det er, regeringen vil.

Der skal udarbejdes få og klare mål. Der skal være mål- og rammestyring. Vi skal kunne sammenligne resultaterne. Og detailstyring og bureaukrati skal fjernes.

For os, der er ansat i den offentlige sektor, er der ærlig talt ikke meget nyt i det. Det er de samme budskaber, vi har hørt siden starten af 90'erne, hvor New Public Management holdt sit indtog i styringen af den offentlige sektor.

Spørgsmålet er imidlertid, om det overalt i den offentlige sektor er få, klare, kvantificerbare mål, der er brug for, når det er kreativitet, innovation og udvikling, der efterlyses. For folkeskolen er svaret et klart nej. Fokus vil indsnævres mod de få klare mål, der skal sammenligne kommunerne imellem til skade for uddannelsessystemets unikke styrkesider.

Mål- og rammestyring lyder besnærende. På mine mange medlemsmøder landet over er jeg imidlertid blevet bekræftet i, at mål- og rammestyring i folkeskolen som regel består i, at der formuleres nogle flotte vidtløftige mål, hvorefter der udstikkes nogle rammer, der ikke er bestemt af målene, men af den økonomiske virkelighed, der er dikteret af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Gabet mellem mål og rammer udgør et stadig voksende »frustrationsrum« på mange skoler, hvilket er alt andet end fremmende for kvaliteten.

Og så skal vi af med detailstyring og bureaukrati. Genlæs de seneste ændringer af folkeskoleloven om elevplaner, test og kvalitetsrapporter og bedøm så selv, om vi er på vej til at afskaffe bureaukrati og detailstyring.

Vi har brug for at nytænke styringen af den offentlige sektor. Vi skal have langt større fokus på det potentiale, der ligger i de fagprofessionelle miljøer, som et væsentligt supplement til managementstyringen. Potentialet er til stede. En undersøgelse fra KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte viste, at muligheden for at kunne levere god kvalitet og service lå helt i top blandt motivationsfaktorerne for ansatte i amter og kommuner. Danmarks Lærerforening er længe før regeringens tale om en kvalitetsreform kommet med en lang række forslag, der netop tager udgangspunkt i at styrke lærernes muligheder for at påtage sig det professionelle ansvar for undervisningen.

Vil regeringen en reel kvalitetsreform, eller er der bare tale om gammel vin på nye flasker?

»Vil regeringen en reel kvalitetsreform, eller er der bare tale om gammel vin på nye flasker?«