Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Fremtidens velfærdssamfund består kun hvis folkeskoleeleverne udvikler deres kreativitet og anvendelsen deraf

Hvorfor skal der og hvordan kan der undervises i kreativitet og innovation i Folkeskolen? Det forsøger dette indlæg at lægge op til en debat om.

Nicolaj Christensen
17 kommentarer
24. december 2011, kl. 14:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

17 kommentarer

Den aktuelle økonomiske situation i Danmark og Europa kunne godt føre til tvivl om, hvorvidt vi forbereder eleverne i Folkeskolen godt nok til at tjene penge til Danmarks fortsatte velfærd i nutidens (og fremtidens) globaliserede konkurrencesamfund. En stigende andel af kineserne og flere andre østasiatiske landes befolkninger bliver jo mere og mere kreative og innovative i den globale konkurrence om at finde på og producere, markedsføre og sælge præcis de varer og tjenesteydelser (produkter), der efterspørges på det globale marked. Fremtidens europæiske arbejdskraft, dvs. også nutidens danske folkeskoleelever skal altså konkurrere (om arbejdspladserne) med befolkningerne i lande, hvor leveomkostningerne er lavere og arbejdskraften billigere. Det stiller naturligvis Danmark overfor særdeles skærpede konkurrencevilkår. For at overleve i sådan konkurrence, skal Danmarks fremtidige arbejdskraft derfor blive bedre til kreativ anvendelse af viden i en udvikling af de nye (innovative) produkter, der bedre end de østasiatiske producenters produkter kan dække markedets behov.Det sker efter min opfattelse ikke i tilstrækkeligt grad med nutidens uddannelsessystem, hvor eleverne i for høj grad undervises og eksamineres med (ensidig) vægt på høj faglig viden. Der er intet galt med at Danmarks elever udvikler høj faglig viden. Det skal landet fortsat gøre. Men en af forudsætningerne for fortsat høj faglig viden er, at der er råd til at udvikle den. Pengene til vidensudvikling skal jo komme fra udviklingen, produktionen og salget af de produkter, der kan sælges på markedet og derved give statskassen et tilstrækkeligt beløb til de mennesker (eleverne og forskerne), der skal vidensudvikle nu og i fremtiden. Viden kan gå tabt i konkurrencen, dvs. der tjenes ikke nok penge på den, hvis den ikke følges med kreativitet og en elite, der forstår at anvende deres viden og kreativitet til udvikling og anvendelse af viden til nye salgbare produkter, dvs. til den innovation, der skal sikre velfærden, herunder altså et tilstrækkeligt stort skattegrundlag for en fortsat høj faglighed i både Folkeskolen og det videre uddannelses- og forskningssystem. Jeg kunne derfor godt tænke mig at der blev taget nogle initiativer, der på sigt kunne medvirke til det, at folkeskolen skal lægge mere vægt på det følgende. I alle fagene skal undervisningen udvikle sig over skoleårene (fra 0. til 9.) med stigende vægt på:at eleverne lærer at anvende det faglige indhold af undervisningen kreativt i deres problemløsning;at undervisningen skal gennemføres sådan, at den giver eleverne muligheder for at udvikle selvværd, selvtillid og (derved også) mere mod til at fremføre deres forskellige løsninger på problemstillinger overfor andre (større og større grupper af) elever;at eleverne, når de får karakterer i et fag, også vurderes, hvad angår deres kreative evner til at anvende deres faglige viden kreativt i deres problemløsninger indenfor faget;Selv om jeg ikke mener, at alle elever skal undervises i innovation i Folkeskolen, så mener jeg, at de elever, der viser særlige evner og interesse for at anvende deres viden kreativt i et fag, skal kunne vælge faget som tilvalgsfag med innovation i 8. og 9. klasse. Sådan undervisning skal lægge vægt på: at eleverne opnår færdigheder i nytænkning (innovation), så de lærer at se muligheder frem for begrænsninger;at eleverne skal opnå viden om, hvordan væsentlige dele af fagets viden aktuelt anvendes innovativt i forskningen og/eller erhvervslivet; at eleverne på forsøgsbasis får muligheder for at anvende deres viden indenfor dele af faget innovativt. Det er med nutidens resurser naturligvis urealistisk med så mange tilvalgsfag på hver folkeskole.Derfor skal de elever, der ønsker et fag som tilvalgsfag med innovation tilbydes at komme med i en regional elevgruppe, der på en af kommunens folkeskoler (i skolens IT-lokale, hvor alle eleverne i kommunen, der har tilvalgsfaget) gennem Elektronisk fjernundervisning undervises i det pågældende fag med innovation. Set ud fra det forhold, at Danmark er underlagt de globaliserede konkurrencevilkår, er det efter min opfattelse økonomisk nødvendigt, at forsøge at få udviklet en større elite indenfor kreativitet og innovation. Derfor mener jeg, at elever, der (hvis ovenstående idéer om, hvordan eleverne skal vurderes i fagene føres ud i livet) opnår særligt højt fagligt niveau og særligt høj kreativitetsanvendelse (12 i karakterer) i et fag, skal tilbydes at komme med i en national elevgruppe, der skal undervises i det pågældende fag med innovation. Undervisningen skal foregå som ovennævnte tilvalgsfag i innovation, men på et højere fagligt niveau.Håber på masser af kommentarer til ovenståendeNicolaj ChristensenLærer og lærerbogsforfatter

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

17 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fremtidens velfærdssamfund består kun hvis folkeskoleeleverne udvikler deres kreativitet og anvendelsen deraf

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS