Lærer vi eleverne at være interkulturelle sprogbrugere?
Skal vi lære børnene at være interkulturelle sprogbrugere eller i stedet at agere inden for en snæver, monokulturel ramme, når vi underviser i faget fransk?
Op gennem historien ses tydeligt i mange undervisningsmaterialer til franskundervisningen en vis tendens til sidstnævnte.
"I Frankrig spiser man croissanter til morgenmad"
Skal børnene lære, hvad "man" gør i Frankrig eller om "franskmændene" spiser croissanter til morgenmad? Skal de lære at det franske sprog kun giver mening i en bestemt og på forhånd defineret national forståelsesramme?
Eller skal vi lære vores elever, at fransk er et internationalt sprog, der tales i mere end en snes lande i verden? Skal de lære at Frankrig er det multikulturelt samfund med rigtig mange forskellige bud på "fransk kultur"?
På dette punkt er Nye Fælles Mål klare. Der står f.eks. på s. 60 i prøvevejledningen til FSA, at eleven skal kunne "drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur".
Jeg inddrager f.eks. altid tekster, sange, videoklip osv. fra de fransktalende lande i verden - og har ikke et specifikt fokus på "Frankrig eller fransk kultur", som en meget stor del af materialerne på markedet lægger op til.
Fransk i et nationalt eller interkulturelt perspektiv?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.