Fra gysernovelle til haikudigt

At udtrykke sig i lyrisk form kan nogle gange være en lidt svær størrelse. Men den ordknappe fortælling kan altså noget.

I 7.kl. skulle vi arbejde med et forløb, hvor vi tog afsæt i den episke genre og endte i den lyriske.

Vi skulle arbejde med LÆRESTREG, der er en af 13 gysernoveller i Jakob G. Madsens bog, 13 HISTORIER. Novellens handling og stemning skulle eleverne omsætte til lyrik i form af blackout poetry og haikudigt

Oplæsning

Jeg elsker at læse op for mine elever, og jeg kan få gåsehud i de øjeblikke, hvor vi alle er sammen om historien og venter på de næste ord. De øjeblikke, hvor der bliver magisk stille og verden lige går i stå for et kort sekund.

Det er ikke altid til at sige, hvad der skaber disse øjeblikke. Det kan fx være bogens handling, stemningen, stedet bogen bliver læst op, eller hvem der lytter til oplæsningen. Denne gang valgte jeg at blive i klassen og skabe en stemning omkring bogen der.

Da timen startede, blev gardinerne ruller ned, højtaleren fundet frem og lyset blev slukket. Fra højtaleren flød en stemning af uhygge ud, og jeg begyndte min oplæsning. Der var stille - helt stille, og magien opstod. Da jeg læste de sidste ord op, og jeg kiggede op fra bogen, var den første kommentar jeg mødte, “Ej! Det mener du ikke. Du kan simpelthen ikke stoppe der”, og så brød snakken om novellen ellers ud.

Blackout poetry

Efter at eleverne havde fået snakket ‘lidt af’, fik de udleveret en kopi af en af siderne fra historien, som de skulle bruge til at lave blackout poetry. De skulle gå på jagt efter og udvælge omkring 20 ord, der var vigtige for historiens handling og stemning.

Blackout poetry en en digt, der fremkommer i en allerede eksisterende tekst, hvor der udvælges ord, der forbindes på nye måder og danner et digt eller en mindre ny tekst.

1. Start med at lade eleverne scanne teksten først. Derefter læser de teksten grundig og udvælger nogle ord, der er vigtige ift. historiens indhold og stemning. Der skal helst ikke være mere end tre ord på hver linje.
2. Eleverne bruger en blyant til at tegne en cirkel eller firkant om de udvalgte ord.
3. Eleverne skriver nu de udvalgte ord på et separat stykke papir. De skal skrive ordene i den rækkefølge, de vises på tekstsiden fra top til bund og fra venstre mod højre. På den måde får de et godt overblik over om deres digt og mulighed for at vælge andre ord.
4. Eleverne vender nu tilbage til deres tekst og sletter eller tilføjer nye ord.
5. De skal nu lave en illustration, der forbinder deres udvalgte ord, og på den måde fremkommer der et blackout poetry.

At arbejde med blackout poetry giver eleverne mulighed for blandt andet at arbejde med teksten på ordniveau. Det var super interessant at opleve, hvordan tekstens ord pludselig fik en større opmærksomhed fra eleverne, og hvordan de med de få udvalgte ord, valg af farver og illustrationer fik skabt en genfortælling af bogens handling og stemning. Eleverne var ret opslugte af at lave blackout poetry og fik lavet nogle meget forskellige og interessante udtryk og fortællinger.

Haikudigt

I blackout poetry fik eleverne jo mere eller mindre ordene foræret. Nu skulle de i mere struktureret form gengive bogens handling og digtevidere med deres egne ord. Da det var første gang, at eleverne arbejde med haikudigt, startede de i mindre grupper med at lave et haikudigt over bogens stemning.

Efter dette skulle de nu enkeltvis lavet haikudigt over bogens handling og en videredigtning af novellen. Haikudigtet skulle bestå af fire strofer - novellens start, midte, slutning og videredigtning.

Igen var det interessant at iagttage, hvor aktive og engagerede de var i opgaven. Eleverne fik lavet nogle virkelig gode haikudigte, som de gav et flot layout, og som selvfølgelig blev læst op i klassen, og efterfølgende prydede klassens vægge sammen med deres blackout poetry.