Forskel på folk

På min skole var vi fem, der for et par år siden besluttede os for at videreuddanne os. De fire tog pd (pædagogisk diplomuddannelse), mens jeg tog mit tredje liniefag, som skolen i højeste grad havde brug for, billedkunst. Vi havde alle de samme betingelser: 50 procent af studieafgiften blev betalt af skolen, men ingen af os fik derudover noget som helst, det vil sige ingen timer eller penge til transport og materialer. Vi valgte alle at studere på disse betingelser, og det var to hårde år, da vi også alle havde fuldtidsskema. På det tidspunkt ville vi 'bare' forbedre vores hverdag, ingen af os tænkte på, at der kunne være penge i indsatsen.

Det viser sig nu, at det er der imidlertid. For pd'erne. I overenskomsten besluttede I, at denne gruppe lærere skulle have en pose penge, 6.000 kroner, resten af deres liv. Det er skønt for dem, de har ydet en ekstra indsats og tilflyder skolen visioner, somme tider på et plan, der slet ikke hører hjemme i folkeskolen. Mon ikke også et par pd'er i det ganske land har planer om at forlade folkeskolen? Mit studium, derimod, udløser ikke en krone. I de lokale lønforhandlinger kan skolerne vælge at belønne ekstra liniefag, men i disse tider, hvor skolerne fattes penge, tror jeg ikke umiddelbart, at det er denne åbenlyse uretfærdighed, der først springer ledelserne i øjnene.

Mit spørgsmål er: hvordan kan vores fagforening være med til at sende et signal om, at et ekstra liniefag ikke regnes for noget? Hvordan kan det være, at 'kvinden på gulvet', der vælger at yde en ekstra indsats for egen og for skolens skyld, ikke ligestilles med en pd'er, når studiebetingelserne har været nøjagtig de samme?

Elise Kjærgaard

Skanderborg

Svar

I lønaftalen er det aftalt, at kredsen og kommunen skal aftale kvalifikationsløn for lærere/overlærere og børnehaveklasseledere, der består/har bestået en pædagogisk diplomuddannelse. Kreds og kommune skal desuden tage stilling til honorering, enten via forhåndsaftale eller i de konkrete situationer, for lærere/overlærere og børnehaveklasseledere, der gennemfører relevant videreuddannelse. Spørgsmålet omdenne honorering er omfattet af aftaleretten, så skolen kan ikke blot vælge, om den vil 'belønne' den ene eller den anden videreuddannelse. Kreds og kommune skal i forhandlingen tage stilling til videreuddannelsernes relevans, og i tilfælde af uenighed træder et konfliktløsningssystem i kraft, som inddrager de centrale parter (Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening). Jeg vil foreslå, at du tager kontakt til den lokale kreds for at høre, hvilke aftaler der er indgået vedrørende kvalifikationsløn.

Anni Herfort

formand for DLF