Forligets matematik

Vi vil i den kommende tid blive præsenteret for mange svære regnestykker. Men hold jer hele tiden følgende matematiske kendsgerning for øje: Når summen af undervisningstimer er konstant, og nogen skal undervise mindre - så skal andre undervise mere! Intet regnestykke, I ser, kan ændre på det!

Heraf følger, at bibliotekarer, IT-folk (informationsteknologi) og så videre og så videre, som i forvejen har færre timer, skal have endnu færre. Og at de, som underviser meget i forvejen, skal undervise endnu mere! Sådan er det.

Intet nok så udspekuleret regnestykke kan ændre på, at når nogle skal arbejde mindre, så skal andre arbejde mere!

Vi kan for f. . . . . ikke stemme ja til så feje hold, og der er al mulig grund til respektløshed over for folk, som anbefaler det.

Samtidig er der ikke ringeste grund til at frygte konflikten. I 1995 kom forliget nærmest ordret tilbage fra Forligsinstitutionen - endda en smule forbedret. Det vil ske igen. Også i lyset af tanketomme politikeres trusler om indgreb. De har kastreret sig selv - uanset vilde tilbagetog.

Vi kan intet tabe ved at stemme nej, bortset måske fra nogle foreningspenge - og hvad så? Det er billigt for at kunne se sig selv i spejlet.

Det er ikke praktiserendes læreres opgave at sørge for, at Kommunernes Landsforening og 18 hovedstyrelsesmedlemmer sover godt om natten.

Stem nej - og sov bedre selv. Det er både sundt og gratis.

Kim Krogh

Ishøj

Svar

For det første forstår jeg ikke forudsætningen for din 'matematiske kendsgerning'. Hvor stammer din præmis fra, at 'summen af undervisningstimer er konstant, og nogen skal undervise mindre - så skal andre undervise mere'? Min forudsætning er, at kommunerne fremover skal have løst de samme opgaver, som vi løser for dem i dag. Og med aftalen er der lagt op til, at man lokalt - inden for de centralt aftalte regler - forhandler sig frem til, hvordan arbejdstiden skal tilrettelægges, når disse opgaver skal løses på baggrund af kommunens målsætning for skolevæsenet.

Det er muligt, at nogen vil få flere undervisningstimer, ligesom det er muligt, at nogen vil få færre.

For det andet er mit demokratiske udgangspunkt, at uanset om man er tilhænger eller modstander af denne aftale, så bør vi vise hinanden respekt. Dialogen og debatten om forliget bliver i hvert fald ikke saglig eller konstruktiv, hvis ikke vi kan respektere og lytte til hinandens synspunkter.

For det tredje er jeg uenig med dig i, at vi intet kan tabe ved at stemme nej. Min opfattelsepå baggrund af forhandlingerne med Kommunernes Landsforening er, at vi ikke kan presse arbejdsgiverne til at gå længere end denne aftale. Så vi skal ikke forvente, at et nej vil give et bedre resultat efterfølgende. Snarere tværtimod.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF