Fordømmende reaktion

Kommentaren fra Dorte Hansen, Dansk Videnscenter for Stammen, Folkeskolen nummer 26-27, minder mig om mange lægers fornærmede og fordømmende reaktion, når de hører om alternative helbrederes succeser - som ifølge de pågældende læger naturligvis kun kan skyldes placeboeffekt.

Skolepsykologer hævdede indtil for mindre end ti år siden, at ordblindhed ofte var en funktion af psykiske problemer.

De begik ligesom Dorte Hansen den fatale fejl at bytte om på årsag og virkning. I dag ved man, at ordblindhed - ligesom stammen naturligvis - skyldes neurale problemer, og at selve dette ikke at kunne lære at læse meget ofte får en psykisk overbygning, som yderligere forværrer problemet. Helt på samme måde som hos stammere.

I Dansk Videnscenter for Stammen har man opgivet at hjælpe stammerne med at komme af med deres handicap og anbefaler dem i stedet at tage på ugelange kurser, hvor de sammen med andre stammere skal lære at acceptere at leve med deres handicap - hvilket til forveksling ligner Ordblindeinstituttets behandling af mange ordblinde indtil for få år siden. Samtidig tror man naivt, at man kan få den danske befolkning til ikke at lade sig påvirke af en samtalepartners stammen.

Når den ordblinde - gennem hårdt arbejde - har lært sig at læse, forsvinder normalt de psykiske problemer. Det samme gælder naturligvis for stammere. Og det var netop, hvad der skete for den voldsomt stammende elev, som jeg på et kvarter kurerede for stammen (Folkeskolen nummer 25). Han har stort set ikke stammet i fire måneder, og ifølge faderen har drengen fået en bedre selvopfattelse. Naturligvis.

For øvrigt blev den nu kurerede elevs stammen for nogle år siden forværret efter et såkaldt stammekursus. Noget lignende skete for en elev, jeg for en del år siden var klasselærer for. Hans stammen blev værre med alderen, skønt han var på flere ugelange stammekurser og i mange år jævnligt blev 'behandlet' af skolens talepædagog. Jeg traf ham flere år efter, at han var gået ud af skolen; han var tilsyneladende holdt helt op med at stamme, og da jeg spurgte ham om hvordan, svarede han, at han havde vænnet sig til at tale langsommere. Jeg lagde mærke til, at han også havde 'lagt stemmen an til sang'. Han havde ikke fået det psykisk dårligt af at lære sig ikke at stamme. Tværtimod.

Psykologiske forklaringer er ofte uden substans, men meget populære, når man ikke har viden nok til at give en bedre forklaring på et problem. Denne type forklaringer lider da også tit nederlag i det lange løb. Først måtte lægerne på tilbagetog over for alternative behandlere, så måtte psykologerne droppe deres affektive forklaringer på ordblindhed, så viste det sig, at mavesår alligevel ikke er psykisk betinget, at impotens ikke normalt skyldes præstationsangst, at migræne ikke skyldes nervøsitet, og for ganske nylig viste en videnskabelig undersøgelse, at placeboeffekt er en myte. Snart må også I stammefolk indse, at I tog fejl.

John Brogård

Brønshøj Skole