Forberedelse i kristendomskundskab

Har nogle gange hørt den opfattelse at det at forberede sig til kristendomskundskab da ikke kan tage lang tid.

Har også hørt det fra ledelseslagene i min egen verden –læreruddannelse; at i og med at I lærere har en lang uddannelse indenfor faget, skal I blot bruge den viden og gå til de studerende og undervise dem.

Men enhver der er bare lidt tæt på undervisningen og de der er der, eleverne og de studerende, ved at undervisning, der ikke forberedes, stort set altid bliver noget møj.

At nogen kan tænke at forberedelse ikke er vigtig udviser uvidenhed og arrogance i forhold til sagen at undervise børn, så de kan få et godt liv og blive gode samfundsborgere.

Når jeg skriver dette, er det, fordi jeg på besøg på en hel del skoler har oplevet den ene lærer efter den anden fortælle, at der er alt for lidt tid til også at forberede undervisningen i kristendomskundskab ordentligt. Og det er stadig ikke et eller andet regneark der ved hvornår en undervisning er nok forberedt, det er den professionelle lærer, der ved det.

Læreren i kristendomskundskab skal også kunne følge med i hvad der sker af nyt indenfor faget, det vil sige få ny viden, og det handler både om religioner, livsfilosofier og etikker.

Men det handler også om, at læreren til den enkelte undervisningsgang kan læse teksterne, analysere billederne, se filmstumpen, beslutte en bevægelse, en opgave og oplægget med de velformulerede lærende spørgsmål. Alt sammen på et fagligt kvalificeret grundlag.

Jeg håber på at ovenstående iagttagelser også kan indgå i diverse forhandlinger mellem DLF/KL samt i de løbene reformer af reformens reformer.