Forandringstid

Tid til forandring, lød Venstres valgslogan. Og som så meget andet i partiets kampagne var det tyvstjålet fra - eller i hvert fald kopieret efter - Tony Blairs New Labour.

Nu begynder forandringstiden så. Fogh Rasmussen har som en anden sports-coach givet sit hold en profylaktisk skideballe. Ministrene har fået at vide, at de skal møde til tiden, og hvis de ikke knokler, 'står masser af yngre, friske kræfter på spring'. Det må være det, det hedder management by fear!

Vi andre har fået at vide, at det varer mere end et øjeblik med det øjeblikkelige skattestop, hastighedsgrænserne på motorveje skal sættes op, og der kommer ikke nogen ny salmebog. Helt sikkert. Måske. Det er det, der hedder prioritering!

Vi ved fra regeringsgrundlaget, at verdens fattigste skal aflevere halvanden milliard kroner til finansiering af en del af valgløfterne. Men mens disse linjer skrives, er det fortsat en hemmelighed, hvor der skal skæres ned for at finde de manglende tre-fire milliarder til de øvrige løfter.

Der bliver ikke skåret på skoleområdet, siger Ulla Tørnæs. Hun lover derimod kommunerne penge til at udvide dansk- og matematiktimetallet i første, anden og tredje klasse. Faget historie skal også have flere timer, og fremmedspogsundervisningen skal begynde tidligere end nu. Men tiden og pengene skal ikke tages fra andre fag, lyder den klare melding fra den nye minister.

I regeringsgrundlaget står der: 'I folkeskolen er et højt indlæringsniveau afgørende for succes på fremtidens arbejdsmarked'. 'Der skal være plads til de dygtigste elever..., og der skal være mulighed for differentieret undervisning rettet mod den enkelte elev'. Naturvidenskab og matematik skal styrkes i uddannelsessystemet, for 'allerede i dag er det er problem for mange videnstunge danske virksomheder at få tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft'. Kort sagt: Folkeskolen skal hjælpe de raske i riget, nu gælder det konkurrence på et marked. Sådan må man forstå det.

Men sådan skal det ikke forstås, siger Ulla Tørnæs. Selv om det sociale og det fælles ikke nævnes, skal det hverken forsvinde eller prioriteres ned. Og selv om alle i fremtiden skal kunne klikke ind og se elevernes karakterer eller testresultater på hver enkelt skole, så er der ingen, der skal hænges ud. Den nye åbenhed med skolesammenligninger skal være et værktøj, som lærere, ledere og skolebestyrelser kan bruge til at kræve forbedringer med. Alle ændringsforslag vil tage udgangspunkt i den gældende skolelovs formålsparagraf, forsikrer Ulla Tørnæs.

Men noget tyder på, at regeringen og ministeren ikke har gjort sig klart, hvilke uheldige bivirkninger den nye politik kan få. Den eneste trøst er, at Ulla Tørnæs lover, at folkeskoleforliget ikke bliver brudt. Ændringerne bliver kun gennemført, hvis Socialdemokratiet, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti også går ind for dem.

Forhåbentlig giver man sig også tid til at høre skolens egne folk. For det er dem, der skal føre forandringerne ud i livet.

-th

Læs side 4

Den nye åbenhed med skolesammenligninger skal være et værktøj, som lærere, ledere og bestyrelser kan bruge