Forandres verden af en ungdomsbog?

Aktualiteten i Lasse Baks Sørensens lille mesterværk fra Forlaget Facet om teen-age pigers og drenges søgen efter mening og spænding i tilværelsen er ikke blevet mindre siden 2014, hvor bogen udkom. Tværtimod understreger den voksende flygtningestrøm og de øgede terrorhandlinger, både herhjemme og ude i verden, betydningen af at italesætte og forholde sig til problemerne.

Bogen handler om, hvordan unge mennesker kan forholde sig til religion og politik og om, hvordan de kan tage stilling og (måske?) handle midt i orkanens øje. Alle, uanset alder, der læser ”Medusas øje”, bliver trukket ind i begivenhederne af den yderst veloplagte og til fingerspidserne dygtige komplotmager, forfatteren Lasse Bak Sørensen, som bare kan sit fortællerhåndværk. Som læser vender man spændt hver side og tænker ved hvert kapitels afslutning, at man lige må have det næste med. På den måde læses bogen gerne i ét stræk. For det er spændende, hvordan krimi-gåden i romanen løses, hvem har myrdet rapper-præsten Jonas? Finder de to tvillingesøstre og deres fælles venner gerningsmændene, før politiet gør? Overlever operasangeren? Stopper ”medløberen” sine løgne og afslører sine voldelige kammerater? Med de mange bolde i luften, fuld fart over begivenhederne og i en sproglig spændstighed, detaljerigdom og veloplagthed får Lasse Bak Sørensen sine læseres fulde opmærksomhed fra side ét, hvor Lucas (medløberen) har en samtale med sin far. Sin afdøde far. Hvordan kan man tale med en afdød? Sådan er der hele tiden små filosofiske og tankevækkende spørgsmål, som er med til, at bogen holder én fanget.

Det formmæssigt dygtige håndværk står imidlertid ikke alene. Det er tydeligt, at Lasse Bak Sørensen ikke blot skriver for at underholde sine læsere, selv om det også er vigtigt for ham. Men ud over at være yderst fantasifuld og underholdende fremstår romanen også som et samfundsindlæg, med en række spørgsmål og et muligt svar på politiske og religiøse spørgsmål. Forfatteren har sine meningers mod og vil fortælle de unge noget. Nemlig, at de ikke skal være ligeglade. De skal derimod forholde sig og se det fremmede og det farlige i øjnene og altså ikke forsøge at flygte fra angsten eller ondskaben. Det er kort sagt romanens ærinde, at selv om tilværelsen kan virke hård og brutal, med eksempelvis terror og mennesker på flugt, så må ungdommens opmuntres til at tro og håbe på, at kærlighed og retfærdighed findes, og at man kan vinde over angst og ondskab. Det viser Lasse Bak Sørensen med sin roman ”Medusas øje”. Medusa er et ondt fabelvæsen, som man kun kommer til livs ved at se det direkte i øjnene. Det gør hovedpersonerne, som både er piger og drenge, og uden at afsløre romanens krimi-gåde, kan det dog godt røbes, at alle bolde gribes; selv om der er nervepirrende spænding til det sidste, så dør ingen af hovedpersonerne.

De overlever, fordi de ser ondskaben i øjnene; også deres egen. Der lægges ikke fingre imellem, i romanens skildring af de unge og deres ungdomsliv, og det sker med både en ydre og med en indre forfattersynsvinkel; medløberi, misundelse, jalousi, afstumpethed findes ikke bare i skurkene men også inde i heltenes og heltindernes inderste tanker og følelser. Det er denne balance mellem ydre, boblende handlingsforløb og indre, mangesidede og facetterede tanker og følelser hos de unge, som gør romanen nærmest bevægende god. De unge hovedpersoner fremstå ikke som rene engle, tværtimod. De er bare (unge) mennesker, og de kender godt til det onde inde i sig selv og i egne tanker og følelser. Men de forsøger at tænke sig om, de taler sammen indbyrdes og med de voksne om, hvad der er ret og rimeligt. Og de træffer nogle valg, af både religiøs og politisk art.

Det kunne lyde som en moralsk eller moraliserende ungdomsbog, men det er slet ikke. Måske kan man kalde den en pædagogisk, fantasifuld spændingsroman, men så må man også forstå det pædagogiske paradoks, hvor det gælder om at ”tvinge til frihed”. Lasse Bak Sørensen ”tvinger” med sin fantasifulde, vilde spændingsroman sine læsere ind i en verden, hvor der findes mennesker, der vil tænke sig om, se det onde i øjnene, føle, forholde sig og handle.

Verden er, ifølge Lasse Bak Sørensen, ikke bare fyldt med nødvendigheder, men også med muligheder; kun fantasien sætter grænser.

Bogen kan anbefales til piger og drenge fra 13 år. Som eksempelvis fælleslæsning i en 8. klasse vil man med fordel kunne anvende bogen i sin helhed som debatoplæg, samtalestof og - set i lyset af folkeskoleformålet om åndsfrihed, ligeværd og demokrati – som et emne om ”Hvad vil det sige at være ung i verden?”.

Det kan derimod ikke anbefales at anvende bogen til opfyldelse af læringsmål; det ville ikke være i bogens ånd om muligheder for fantasi, følelser og forestillingsevne.

Lærke Grandjean