Forældre er aktører

Folkeskolens redaktør erklærer - på lederplads i sidste uge - at skolen ikke er et servicecenter og heller ikke skal være det. Det kan vi sagtens blive enige om. Men det kan ikke nytte at benægte, at forældrene og børnene er brugere af skolens ydelser. Forældrenes udgangspunkt for at engagere sig i skolen er interessen for deres egne børn - og selvfølgelig også i et vist omfang for børnenes kammerater. Forældrenes individuelle børn med individuelle behov ses af lærerne som elever, der i et vist omfang må tilpasse sig skolens virkelighed. Det er der ikke noget underligt i. Kunsten i det gode skole-hjem-samarbejde består i, at lærere og forældre fra hver deres udgangspunkt indgår i en forpligtende dialog om, hvordan man når det fælles mål at skabe så god en skole for børnene som muligt.

I en forpligtende dialog lytter begge parter til, hvad den anden har at sige. Og når forældrene stiller krav om, at skolens undervisning er af høj kvalitet, er det vel ikke så underligt. En forfejlet skolegang får med stor sandsynlighed alvorlige konsekvenser for barnets senere liv. Derfor må lærerne betragte forældres krav og forventninger ikke som en trussel, men som en udfordring. Den udfordring kan være med til at gøre folkeskolen endnu bedre, hvis den medfører, at den enkelte skole melder klart ud med kvalitetsmål for netop den skole. Og hvis skolen aktivt arbejder for at skabe et partnerskab med forældrene, som selvfølgelig også må leve op til deres del af ansvaret for, at børnenes skolegang bliver så god som muligt.

Dybest set har skolens ansatte og forældrene et fælles mål i at skabe det gode skoleliv for børnene. At realisere det mål kræver vilje til samarbejde fra begge sider, og det kræver, at skolen prioriterer samarbejdet med forældrene. De er nemlig vigtige aktører ikke kun i børnenes, men også i skolens liv.

Thomas Damkjær Petersen

formand for Skole og Samfund