Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

For 275 millioner blandede lærere - ikke for mange af de kritisk tænkende, tak!

Omtrent sådan kan det virke, hvis regeringen forestiller sig at det ‘flotte forlig’ om at tildele 275 millioner kroner til at ansætte flere lærere i folkeskolen, skal kædes sammen med at få lærerne til at acceptere den aftale om arbejdstiden der måtte være på vej? For hvordan er det nu lige det er gået med arbejdstiden, siden Socialdemokratiet, SF og Radikale stod i spidsen for et korstog mod lærerstanden i 2013?

Thomas Andersson
Start debatten
8. juli 2020, kl. 01:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ja, antallet af lærere der er tilbage i skolen er faldet, både fordi folk flygter væk eller går på pension, men også fordi det er svært at forny fødekæden. Det er simpelthen ikke attraktivt at vælge som erhverv, fordi opgaven er vokset, vokset og vokset, og dermed gør det op til lederne at dele resten af opgaven ud på de efterladte. Hvert år læses der ekstra timer i forhold til 2013 for 3-4 milliarder. Det gøres ganske gratis, for med loven i hånden kan forvaltningen presse det ud af lærerne som er tvunget til det.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Så er de 275 millioner en flot gestus til lærerne? Det svarer til ca. 600 fuldtidsansatte, og det passer med lidt over ½ lærer pr. skole. Vil en halv lærer løse problemerne der hvor du er? Vil lederne bruge den halve lærer til at sænke undervisningstimetallet for alle andre, eller skal den nye ressource bruges til at sætte nogle spændende forandringsprocesser i gang?

Noget helt andet er, at det er meget uigennemskuleigt, hvordan den halve lærer pr. skole skal modregnes i planlagte besparelser? Hvis der skulle skæres ned med 1 lærer, kan man så nøjes med at skære en lærer midt over? Kan de ekstra lærere sætte gang i spareøvelser fra forvaltningerne, så man rammer lige præcis hvor man var før? Så pengene fra regeringen til skolen - til flere lærere - ender i kommunekassen i stedet? Som Kommandusen i Emil fra Lønneberg, som åd alt i kurven fra Emils mor til fattiglemmerne, mens de lå låst inde i uvidenhed?

Kære regering, KL og resten af kobbelet af banditter i habitter!

275 millioner er for lidt, det er også for sent og det kommer ikke til at genrejse nogen form for tillid, samarbejsånd eller tro på hverken jeres evner eller hensigter. Jeg kommer ikke til at stemme for at gøre lov 409 til arbejdstidsaftale, og aldrig kommer jeg til at tilgive jer eller jeres proselytter, at I stjæler folks rettigheder, og tror det kan gå. I kommer til at indse at skolen enten skal tilføres mange flere penge, eller drives på et helt andet blus end den lange skoledag. I har gabt over for meget på vores vegne!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

For 275 millioner blandede lærere - ikke for mange af de kritisk tænkende, tak!

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS