Folkeskolens mest undervurderede problem

Den grundlæggende forestilling i artiklen »Skolelederne skal ud i klasserne« i Folkeskolen nummer 16 er, at lederne skal implementere den valgte pædagogiske linje gennem vejledning af lærerne på det praktiske plan. Hvor mange skoleledere har pædagogisk autoritet til at udfylde den funktion?

Et fingerpeg herom kan man få i rapporten »Skoleledernes arbejdsforhold« (Danmarks Pædagogiske Universitet 2001), hvori lektor Lejf Moos i 2001 konstaterer, at hele 67 procent af skolelederne kun var ude i en klasse op til fire gange i løbet af det skoleår. Det kan medvirke til at forklare, hvorfor danske skoleledere i vid udstrækning har svært ved at forholde sig til omfanget af undervisningsforstyrrende uro på deres egen skole. En omstændighed, der er påpeget af såvel den første og den anden Pisa som OECD-rapporten fra foråret 2004. Folkeskolens mest undervurderede problem?

Så ja: Skolelederne skal bestemt mere ud af kontorerne, ud i klasserne og gøre sig fortrolige med de faktiske forhold på den skole, de leder. Ikke for at opleve, hvad det vil sige at komme til kort, ej heller for at sætte deres myndighed igennem og slet ikke for at udøse letkøbt bedreviden over lærernes syndige hoveder. Men fordi lederne om nogen skal vide, hvad der sker på skolen, for at undgå at famle i blinde, når de skal løse de problemer, som kun lederne kan løse, fordi de alene har den formelle kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger.