Folkeskolens løn

Af Dansk Journalistforbunds løn­statistik for 2002 fremgår det, at de journalistiske medarbejdere ved Folkeskolen har en løn i den absolut pæne ende af skalaen.

Det har de formentlig, fordi man fra ledelsens side mener, at der er en sammenhæng mellem løn og den kvalitet, man kan forvente af medarbejderne.

Jeg tror, at ledelsen har truffet et godt og rigtigt valg.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor der åbenbart ikke er den sammenhæng for os lærere.

Vi skal udvikle os i takt med tidens krav, udvise stor ansvarlighed og villighed til fleksibilitet, men vi skal også acceptere en løn, der er ude af trit med virkeligheden.

Jeg har været lærer i 21 år og arbejder i en specialafdeling for børn med Damp.

Det er et spændende arbejde, som jeg er meget glad for. Hårdt er det også.

Nu kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor journalisternes arbejde på Folkeskolen er cirka 12.000 kroner mere værd per måned end mit arbejde.

Er jeg medlem af en organisation, der har spillet totalt fallit og »sælger« medlemmernes arbejdsindsats til dumpingpris eller er jeg bare negativ?

Svar

Kære Michael Rasmussen, vi er helt enige om, at der burde være en bedre sammenhæng mellem lønnen og det kvalitets­arbejde, der ydes i skolen. Og jeg kan forsikre dig om, at vi bestræber os på at sikre en reallønsforbedring, der kan mærkes, ved de næste overenskomst­forhand­linger, som jo begynder allerede næste efter-år. Det tør jeg godt love, også selv om medlemmerne og kongressen endnu ikke har opstillet de kommende overenskomstkrav.

Om journalisterne på Folkeskolen kan jeg oplyse, at de bestemt ikke er lønførende, når vi sammenligner med journalistlønningerne på andre medier i København.

Journalistforbundets lønstatistikker giver ikke et helt retvisende billede, for den viser løngennemsnittet for bladets journalister, chefredaktøren og hans souschef, som i medieverdenen hedder en redaktionssekretær. Gennemsnittet viser altså ikke journalisternes løn. Og det bliver oven i købet ekstra skævt af, at statistikken også regner informationschefens løn med, selv om han ikke arbejder på redaktionen. Statistikken handler om løn for medlemmer af Journalistforbundet, der er ansat i DLF.

I 2002 og 2003 er løngennemsnittet oven i købet endnu mere fortegnet, fordi chefredaktøren har været syg et år med fuld løn, så redaktionssekretæren har væ­ret konstitueret som redaktør.

Ét er altså statistik. Noget andet er hverdagen. Og dér skal både journalister, lærere og chefer have en realløn, der kan matche kvaliteten i deres arbejde.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF