Folkeskolens leder: Er der et lyspunkt?

Der er et ordsprog, som siger, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Umiddelbart ser det bestemt ikke sådan ud lige nu.

Over hele landet forhandles næste års budgetter. I et rundspørge vurderer Danmarks Lærerforenings lokale kredsformænd, at to ud af tre kommunale budgetforlig vil indeholde skolebesparelser.

Man tror faktisk ikke, at det kan passe. I en tid med massiv mistrivsel og inklusionsproblemer begynder man at skære ned?

Det ser desuden ud til, at den berømte lærermilliard mange steder fremover vil blive brugt til at lappe huller i stedet for at give det løft, som var meningen.

Det hele skyldes energiregningen, som ifølge kommunerne i år vil løbe op i ekstra halvanden milliard kroner. Regeringen vil afbøde de værste økonomiske vanskeligheder for private og virksomheder. Men kommunerne skal ikke regne med hjælp.

I stedet har regeringen sendt en pjece med energispareråd, som eksperter dog vurderer, at skolerne i vidt omfang allerede har fulgt. I parentes bemærket fører en sænkning af temperaturen dog ikke til problemer, siger eksperterne. For når der er proppet 25 elever og en lærer ind i et lille klasselokale, bliver der hurtigt varmt.

Er det så kun ulykker? Ja, jævnfør ordsproget kunne der faktisk komme noget godt ud af det. For mens det på mange andre områder gælder, at for eksempel flere bade til ældre er fint, så kan man godt skære ned i folkeskolen. Som blandt andet Finlands resultater viser, kan eleverne få mere kvalitet med færre timer.

Giv dødsstødet til den lange skoledag overalt, og lad den erstattes af mere fritid til eleverne. Behold det samme antal lærere, og giv dem mulighed for at forberede sig, så lærer eleverne mere. Hokus pokus! Et gratis råd.

Og mit sidste. For jeg skriver ikke flere ledere på denne plads. Tak for 13 gode år som chefredaktør for det bedste medie i Danmark. Pas godt på jer selv og på folkeskolen.