Folkeskolen som vejleder

Det er ikke kun skolevejledningen i folkeskolen, der har betydning for elevernes uddannelsesvalg efter niende klasse. Længe inden den konkrete vejledning sættes ind, har eleverne tilegnet sig en forståelse af sig selv og af egne muligheder, der er præget af folkeskolens opbygning. Skellet mellem boglig og praktisk, fagopdelingen og karaktererne er nemlig bestemmende for de unges opfattelse af uddannelsesvalget. Det er samtidig strukturer, som hverken elever eller vejledere sætter spørgsmålstegn ved.

I en undersøgelse har vi talt med en gruppe 9.-klasse-elever om deres uddannelsesvalg. Vi har oplevet, at det er svært for de unge at sammentænke folkeskolens kategorier: boglig og praktisk. De opfatter skellet som naturligt, og de træffer deres valg af ungdomsuddannelse ud fra enten den ene eller den anden kategori. Når en uddannelse ikke klart er enten boglig eller praktisk, bliver den samtidig en anstrengt valgmulighed for de unge at forholde sig til. Det er tilfældet med for eksempel HTX.

Vi har desuden fundet klare tegn på, at de unge vægter det boglige frem for det praktiske, når de begrunder deres uddannelsesvalg. En sådan hierarkisering af uddannelserne udelukker i yderste konsekvens de traditionelt praktiske fag fra at være 'skole'. En elev begrundede ligefrem sit fravalg af de praktiske uddannelser med, at hun ikke var skoletræt. De praktiske uddannelser var for hende altså noget, man valgte på grund af skoletræthed. Vi mener, at folkeskolen i kraft af dens klare vægtning af de boglige fag har indflydelse på denne opfattelse. Og måske burde både vejlederne og lærerne i almindelighed overveje, hvor de selv står, når de giver deres viden om uddannelsessystemet videre til eleverne. For kan det ikke være et problem, at skolens stab overvejende er bogligt orienterede?

Skolesystemets indflydelse på elevernes selvopfattelse kommer for alvor til udtryk i deres brug af fagopdelingen. 'Det er, fordi jeg godt kan lide matematik og sådan noget... og jeg skal være arkitekt og sådan noget', fortalte en af eleverne for eksempel om sit valg af matematisk gymnasium. En forklaring, der netop redegør for valget af videre uddannelse og job med reference til et af folkeskolens fag.

Elevernes opfattelse af deres egne evner og deres begrundelser for, hvorfor de kan lide et bestemt fag eller fagområde, tager afsæt i folkeskolens karaktersystem. 'Det er også et af de fag, jeg får højeste karakterer i', lød for eksempel en elevs uddybning af, hvorfor han godt kunne lide engelsk. Det ville være givtigt, hvis folkeskolens vejledning i højere grad blev opmærksom på den betydning, skolens opdelinger i fag og karakterer har for elevernes uddannelsesvalg. Herfra kunne vejlederne så give eleverne indblik i, at arbejdsmarkedets strukturering og bedømmelser af viden ikke nødvendigvis svarer til skolesystemets. Kun ved at lade eleverne selv tage stilling til den måde, deres skoleforløb har været struktureret på, kan den enkelte få mulighed for at se ud over folkeskolens fagopdeling - før uddannelse og job er valgt.

Frederik Bjerre Andersen,

Simon Tolstrup Christensen,

Maria Fisker Hansen

og Signe Cilia Jørgensen

Skribenterne har netop bestået den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter med eksamensprojektet 'Det er jo ens eget valg . . .'

- en analyse af unges begrundelser for uddannelsesvalg