Folkeskolen er fin

I Socialdemokratiet er vi meget optaget af, hvordan vi hele tiden skal forbedre og udvikle vores uddannelser - både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Så uddannelserne holder deres høje kvalitetsniveau og appellerer til flest mulige. Ganske enkelt fordi en god uddannelse fremmer den enkeltes livskvalitet, men også fordi fremtidens velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis danskerne er højt uddannede.

Grunden til, at vi herhjemme har kunnet opretholde vores høje uddannelsesniveau, er jo også, at folkeskolelærere, gymnasielærere, erhvervsskolelærere og så videre yder en stor indsats på deres arbejdspladser.

Lad mig her slå fast, at jeg har allerstørste respekt for lærerkræfterne på folkeskoler, gymnasier, universiteter og så videre herhjemme. Derfor var jeg også forundret, da jeg midt i agurketiden pludselig blev omdrejningspunkt for en ophidset debat om, hvorvidt lærere er sløve eller ej. Et sommerinterview med et dagblad om Socialdemokratiets uddannelsespolitiske visioner var i den grad fordrejet, strammet og taget ud af sin rette sammenhæng, så jeg ikke kunne genkende mine egne meninger. Helle Løngreen er faret i blækhuset efter at have læst sommerinterviewet, og i sidste nummer af Fokeskolen bebrejder hun min hovedløse nedsabling af alt og alle.

Netop fordrejningerne i sommerinterviewet har givet anledning til mange beklagelige misforståelser. Lærerne føler sig forfulgt og miskrediteret, hvad jeg er ked af - netop fordi der ikke er nogen grund til det.

Danmarks folkeskolelærere er optaget af både pædagogisk kvalitet og indhold i undervisningen. De engagerer sig - og bliv ved med det! - i brede og vigtige samfundsdebatter og tager deres ansvar for børnenes indlæring og trivsel alvorligt. De sætter en ære i deres arbejde - og netop professionalismen er vigtig, når det handler om børn.

Når det er sagt, må jeg så tilføje, at vi altså også er nødt til at diskutere besværlige emner som for eksempel tjenestetidsaftaler, lærernes forberedelsestid, mulighed for efteruddannelse og monopol på ansættelse i folkeskolen. Emner, der skal og må diskuteres, hvis vi skal forbedre folkeskolen. Efterhånden er der en stor berøringsangst hos nogle faggrupper over for diskussion om ændring i arbejdsvilkår, mål og midler, fordi de straks frygter nedskæringer. Den berøringsangst må vi kæmpe imod, fordi den spærrer for konstruktiv dialog for, hvordan vi i fællesskab gør tingene anderledes og bedre.

Uanset hvilket ståsted vi har, og hvilken faggruppe vi repræsenterer, er vi nemlig nødt til en gang imellem at kigge organisation, effektivitet og så videre efter i sømmene, så vi udvikler os og sikrer optimale resultater.

Målet for Socialdemokratiet er at sikre den bedst mulige folkeskole.

Folkeskolelærerne og andre undervisere kan således fortsat være sikre på, at Socialdemokratiet vil gå i konstruktiv dialog med dem om udvikling og forbedring af uddannelserne. Og gerne uden pressens forstyrrende og forvredne meldinger.

Anne-Marie Meldgaard

Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører