PISA bestemmer alt
Dion Sommer og Jacob Klitmøller argumenterede i deres bog “Fremtidsparat” for, at Danmark, sammen med England og Japan, er de lande, hvor PISA-undersøgelserne har påvirket den nationale skolepolitik allermest. Så, tillykke med at en test på to timer kan påvirke vores politikere og dermed vores skoler så stærkt. Det har du knoklet for, Niels.
De fem store undersøgelser
Der er fem store, internationale undersøgelser, som kan give et indtryk af, hvordan vores elever præsterer på forskellige klassetrin. De hedder PISA, PIRLS, TIMSS, ICILS og ICCS. Det er kun PISA, der er kendt af den brede befolkning. Hvis man ser på listerne over hvem, der deltager til fremlæggelserne af de fem store undersøgelser, så får man et chok. Det er kun til PISA-undersøgelsernes fremlæggelse, man møder de vigtigste skolepolitikere, journalister og repræsentanter for vores skoler. Besøger man fremlæggelserne af de fire andre undersøgelser, bliver man slemt skuffet. Det er kun en lille skare af interesserede, der dukker op. PISA rydder bordet.
Eksperten har ordet - skoledagen er ikke for lang
Men er det nu så slemt? Er det ikke godt, at der er bliver strammet op, når nu du har sagt, at folkeskolen er slap?
Nej, det synes jeg ikke. For det er endnu en fuldstændig udokumenteret påstand fra din side. Jeg vil gerne nævne en udtalelse mere. Den er både forfærdelig aktuel og helt igennem skadelig for hundredtusindvis af skolebørn. Det drejer sig om skoledagenes længde. Alle undersøgelser viser, at både elever, lærere og forældre er kede af den lange skoledag. Det er der mange grunde til, og konklusionen er klar: Et stort flertal er imod de mange timer i skolen.
Hvor er fakta?
Da du på TV skulle forklare, hvorfor du bakkede op om den lange skoledag, var vi mange, der ventede i spænding. Hvad svarer manden, der har adgang til alle data fra PISA-undersøgelserne, og som har været været professor på Danmarks Pædagogiske Universitet (Aarhus Universitet) i en menneskealder. Hvad er dokumentationen for den lange skoledag? Er der mon noget, som forskningen kan bevise, som vi andre bare ikke har forstået endnu?
Du, Niels, svarede: "De lande vi sammenligner os med har samme længde på skoledagene.” Jeg faldt ned af stolen. Rystet over sådan en udtalelse og argumentation. Hvor var fakta? Hvor var din store viden?
Skal du kærlighedsbombe skolerne?
Kære Niels. Jeg har været så heldig at tale i telefonen med dig. Du er en meget venlig og imødekommende mand. Og du har en masse viden, som jeg er sikker på kunne være kommet vores skoler til gode. Men det er ikke for sent. Gad vide, om du i dit otium har tid til at vende blikket mod alt det, som fungerer fremragende i vores skoler? Alt det, som både PISA og de andre undersøgelser peger på:
Vores elever er fremragende til at læse, regne og arbejde med naturfag. De er også de bedste i verden til at arbejde datalogisk, og deres demokratiske kompetencer er i verdensklasse. Jeg synes, at du, Niels, skulle bruge din tid til at fortælle om det. Du kan gøre det, som en svensk skoleleder, jeg mødte, kaldte at kærlighedsbombe vores skoler. Det er aldrig for sent, Niels. Det ved jeg fra mange år som folkeskole- og specialskolelærer. Giv det en tanke. Jeg tror, at det ville være godt for dig. Og for skolerne.
De bedste og mest velmente hilsener
Casper Rongsted, Verdens bedste danske skole og Nordic Schools
Bogen “Fremtidsparat" er omtalt i denne artikel i fagbladet Folkeskolen
Første uge uden Egelund
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.