Flexicurity-modellen skal styrkes

Danmark er et af verdens rigeste lande. Gennem en årrække har vi klaret os særdeles flot målt på alle økonomiske parametre. Med en ekstremt høj beskæftigelsesgrad. En god konkurrenceevne og overskud på betalingsbalancen. Båret af erhvervsliv og lønmodtagere, der på fremragende vis har tilpasset sig kravene til omstilling og konkurrenceevne i en globaliseret verden.

Det er også bemærket af andre. I EU er mange lande positivt interesserede i den danske flexicurity-model, hvor forholdsvis korte opsigelsesvarsler kombineres med et velfungerende dagpengesystem administreret af a-kasserne. Det sikrer, at arbejdsgiverne hurtigt kan omstille virksomhedernes personalebehov, samtidig med at lønmodtagerne ved arbejdsløshed sikres indkomst - og om nødvendigt uddannelse - så man ikke skal gå fra hus og hjem, og så man kan være aktiv på arbejdsmarkedet.

Desværre virker det, som om forståelsen for den danske model ikke er særlig stor i disse år - vel at mærke i Danmark. En række tiltag bærer præg af mistillid til de ledige. Mulighederne for supplerende dagpenge er blevet kraftigt beskåret. Kravene til jobsøgning er skærpet.

Og netop i disse dage har regeringens arbejdsmarkedskommission foreslået, at udbuddet af arbejdskraft først og fremmest øges ved forringelse af efterlønnen og forkortelse af dagpengeperioden.

Det er en perspektivløs tilgang til problemerne med mangel på arbejdskraft. En forkortelse af dagpengeperioden med for eksempel to et halvt år vil kun skaffe 2.800 mere i beskæftigelse, og indgreb i efterlønnen synes at være en politisk død sild.

I stedet er der brug for positive initiativer, som kan få opbakning og giver reelle løsningsmuligheder. Hvorfor ikke forbedre mulighederne for at bruge efterlønnen som en individuel og fleksibel seniorordning, hvor man efter egne muligheder og resurser successivt forlader arbejdsmarkedet - til glæde både for den enkelte og for arbejdsgiverne. Ligeledes er tiltag, som modvirker nedslidning, og som forbedrer arbejdsmiljøet, og gode seniorordninger indlysende nødvendige. Og så gerne en højere dagpengesats - så dækningsgraden øges i forhold til lønindtægten.

Der er grundlæggende brug for, at regering og Folketing erkender, at a-kasserne og arbejdsløshedsforsikringen ikke kun er til gavn for den enkelte lønmodtager. Dagpengesystemet er først og fremmest til gavn for det danske samfund. Derfor skal vi i fællesskab forsvare og udbygge den danske flexicurity-model. |

»Desværre virker det, som om forståelsen for den danske model ikke er særlig stor i disse år - vel at mærke i Danmark«