Fint nok med Pisa, men her kommer de nye kompetencer!

Det handler om kompetent kommunikation, samarbejde, kreativitet, globalt udsyn (og lokal indsigt), evnen til at omsætte teori til anvendelig praksis og mange, mange flere, som PISA ikke yder retfærdighed. Listen af kompetencer er lang og væsentlig. Og bør, for i det mindste de 80 % af danske elever, som ikke er udfordret på basale færdigheder, også have højere prioritet end målet om at gå fra en middel til en over middel PISA-placering.

Er de nye kompetencer bare en ny omgang management-floskler, introduceret af erhvervslivets repræsentanter som mig? Er der kød på knoglerne, så at sige? Er det et nyt sæt synsninger, som vi kan bruge til at dække over manglende faglighed og færdigheder: ”Jeg synes, jeg er kreativ”. ”Jeg synes vi er enormt gode til at samarbejde og være kritiske” … Pædagogisk rundkreds-flashback af værste skuffe?

Nej, er svaret naturligvis. Der er masser faglig dybde i analysen af de nye kompetencer. I Microsoft har vi over seks år været sponsor for ITL-Researchs forskning i lande over hele verden. Ikke bare hos os kornfede overskudsagtige skandinaver, men også i Afrika, Østeuropa og Asien. Projektet handler om definition af kompetencerne og i operationalisering af dem i undervisningen gennem teknologiunderstøttelse. Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så den understøtter, at kompetencerne opøves? Det gør man bl.a. ved at diskutere en række guidende spørgsmål i lærerteamet.

Lad os tage et eksempel: Samarbejde. Interagerer eleverne eller arbejder de bare parallelt i samme lokale? Har de fælles målsætninger og indflydelse på at formulere dem? Er der interdependens (gensidig afhængighed af hinandens viden og kompetencer)?Gennem diskussion og refleksion med en fælles rammeforståelse i form af spørgsmålene og definitionerne bag dem, kan man komme kvalificeret gennem afkodningsprocessen af det 21. århundredes kompetencer. Det sker i et godt mix af evidens og involvering af lærerens/teamets egen faglige vurdering – for spørgsmålene er naturligvis ikke blot en ny tjekliste, man kan krydse af. De er et redskab til både planlægning og evaluering af den form for undervisning, der skal løfte os ind i fremtidens skole.

Selvom begreberne altså her bliver både sponsoreret og repræsenteret af erhvervslivet, er det naturligvis i sidste ende lærerens egen vurdering af, hvad der giver eleverne det bedste udbytte, som er afgørende. Mange andre end forskerne i ITL research har gode vinkler på det 21. århundredes kompetencer. Sjovt nok er det i høj grad indenfor it-industrien, at man har lagt mange kræfter i at afdække og få disse kompetencer i rampelyset. Virksomheder som Cisco, Apple, Lego Education, Smart og Microsoft har et skarpt øje på indtægter, omkostningsniveauer og bundlinie, men altså også fokus på de såkaldte bløde kompetencer. Det er så i høj de nye kompetencer disse videnstunge virksomheder efterspørger hos medarbejderne. Der er skam mening med galskaben.

Men i stedet for at kloge mig yderligere, vil jeg, i et mix af dovenskab og et ønske om at tage egen (netværks)medicin, den næste uges tid prikke til et væld af skarpere hjerner end jeg selv for at få deres kommentarer til dette indlæg. Samtidig går jeg med dette indledende indlæg i kødet på det, der må siges at være Danmarks stærkeste pædagogiske it-netværksbegivenhed, nemlig BETT Show i London. Her valfarter over 1000 danske it pædagogiske lærere og andet godtfolk til en uge med messe, konferencer, sideevents og masser af dansk, nordisk og europæisk networking.

Så: Kære BETT-konferencegæster, og naturligvis alle jer som holder hjulene kørende derhjemme, alle, der har noget på hjertet om det 21. århundredes kompetencer – kom med jeres input. Og følg med på Twitter med hashtag #bett21st