Find svaret på forfatterweb.dk. Men er det nu også rigtigt?

Her i weekenden fik jeg læst Dansk NOTER, det glimrende tidsskrift som Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelserne udgiver 4 gange om året. Det burde være tilgængeligt for enhver dansklærer i grundskolen, fordi det tegner en del af perspektivet i det faglige arbejde. Og denne gang er det genneillustreret af en overvældende sort/hvid-fotoserie af Kras Clement.

Men måske netop fordi illustrationerne er i sort/hvid, springer en farvemættet annonce for forfatterweb.dk i øjnene. Et af de spørgsmål, der reklameres med svar på, er "Hvornår gendigtede Suzanne Brøgger 'Vølvens spådom'?"

Det fandt jeg interessant, fordi jeg deltog på sidelinjen, da Suzanne Brøgger blev opfordret hertil. Hvad mon de skriver på forfatterweb.dk? Og øv, deres oplysning er ikke korrekt. Journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen har skrevet den oprindelige tekst, som er blevet opdateret af cand.mag. Anne Vindum i 2014. Her oplyses det, at Suzanne Brøgger gendigtede 'Vølvens spådom' i 1994. Her udkom den med oprindelig og dansk tekst på det islandske forlag Mál og menning og samme år på Brøndums Forlag. Siden er den kommet i flere udgave, senest i 2015 på Gyldendal. Den står i gruppe 85.2 på biblioteket.

Men, men.... faktisk blev teksten til på baggrund af en henvendelse til Suzanne Brøgger fra redaktionen af en fællesnordisk udgivelse, 'Sort skinner solen', som blev produceret af islandske Mál og menning. Bogen udkom i samtlige nordiske lande i regi af modersmålslærerforeningerne, og i Danmark blev den således udgivet af Dansklærerforeningen.

Suzanne Brøgger takkede efter nogen betænkningstid ja til opgaven, og afleverede sin gendigtning, så den blev udgivet her i en smuk nordisk antologi i 1992.

Nørder kan sammenligne teksten fra 1992 med teksten fra Brøndum-udgaven og senere udgaver og finde enkelte justeringer, som måske er udsprunget af den respons gendigteren fik fra Sort skinner solen-redaktionen(?).

For den, der ikke gider nørde, kan jeg fortælle, at det var i de år, man ved nogle lærerfester sang en sang om de islandske håndskrifter. På melodien: Stakkels Hanne.

Her er verset om Vølven:

Der var altid godt med øl ved

bordet hos den gamle Vølve

når den grimme, skøre kælling

sad og brygged' tryllevælling

af spinat og muselorte,

spåed' ravgalt, når man spurgte,

og hun snakked' så utyd'lig,

men hendes håndskrift var så nyd'lig.

Gu' ve' om Vølven er blandet ind i nogle af spørgsmålene i nationale test og indfødsretprøven? De er i hvert fald skrevet med fin typografi!