Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Festival, messe & mekka

i dag og I MORGEN er der læringsfestival i Bella Center i København. I midten af april gentages arrangementet under det mere jordnære navn Skolemesse i Aarhus.

Jens Raahauge
Start debatten
6. marts 2018, kl. 20:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er kaldt til læringsfestival i det store messecenter BellaCenter på Amager. For at følge med tiden har man valgt at omdøve den gamle skolebogsmesse til først skolemesse - det hedder det fortsat i Aarhus - og læringsfestival tættere på dem, der synes, at de repræsenterer skolens fremtid. Det understreges ved at dette års festival har temaet "Dannelse i en digital Verden". Og ministerens forord har den lidet brinkmannske overskrift "Fart på teknologien".

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Ordet festival betyder jvf. ODS "estdage med et særligt tema af især kunstnerisk, kulturel art", og festligt kan man kalde det, fordi der er et leben, og der er mange, der udstråler engagement og energi. Men af kunstnerisk, kulturel art kan vel diskuteres, men ok: kulturel er et rummeligt begreb.

Aarhusianernes messe kommer nok virkeligheden nærmere, idet en af betydningerne af ordet messe jvf. ODS er et "stort marked, købestævne, af flere dages varighed, opr. afholdt i forb. m. en kirkehøjtid. Marked jo. Købestævne bestemt. Den kirkelige højtid må i givet fald betragtes som metafor, idet utroligt mange prædiker inderligt for deres produkter.

Måske kommer begrebet mekka nærmest virkeligheder. Jvf. ODS er et mekka et "populært eller prestigefyldt sted som tiltrækker mange mennesker inden for en bestemt branche eller et bestemt interesseområde".

Og se her kommer vi tæt på virkeligheden og kan se nogle fænomener udfolde sig. Der er mange producenter, sælgere, indkøbere og konsulenter/vejledere i mekkaet, men det forhold, at nogel kommuner og skoler har valgt også at sende elever og medfølgende klasselærere kan godt få en til at savne langt flere almindelige lærere af den, der kan anvende mekkaets udbud som værktøj i deres undervisning. Og de må gerne have elever med til at kigge med og derigennem få den medindflydelse, de har ret til.

Når der er så få almindelige lærere i mekka - tilsyneladende færre end dengang det hed skolebogsmesse, så afspejler det måske, at lærernes indflydelse på indkøb er aftaget betragteligt.

Jeg vil opfordre lærere til at argumentere for på skift at få fri til at deltage i disse mekkaer, både for at se, hvad markedet byder på, for at kræve indflydelse på, hvad der skal indkøbes, og for at med egne øjne at se, hvad det er ikke er værd at ofre sparsomme, offentlige kroner på.

Og så er det faktisk morsomt og afvekslende: Jeg har i dag mødt meget, lige fra en opfordring til at reflektere via en UCC-spåmaskine (cootie catcher), over en forunderlig samtale om børns rettigheder mellem elever fra Spjald Skole og Pierrot, og en engageret elev fra Vonsild Skole som havde lavet en nordisk bog om Kolding i projekt atlantbib.org til en tale af undervisningens minister om tekonologi. Desuden har jeg fået et hav af indtryk og håndtryk og lækker chokolade på Folkeskolens stand og Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger.

Enhver lærer burde være sikret en tur til dette mekka flere gange i lærerlivet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Festival, messe & mekka

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS