I de seneste dage har jeg kørt undervisning i Brexit i ottende og niende klasse. Det har vist sig at være en spændende opgave, fordi der ikke overraskende findes mange forskellige kilder på nettet, der uden problemer opfylder en bred vifte af kulturteknikker.
Ydermere viser eleverne generel interesse for området, fordi de har hørt meget om det i medierne, men ikke har sat sig ind i, hvad Brexit egentlig indebærer både for Storbritannien og for resten af EU, herunder Danmark. Politikken tilbyder for eksempel en fremragende video, der på tre et halvt minut forklarer Brexit. Samfundsfag.gyldendal.dk har et kort forløb om temaet, der uddyber flere aspekter af et på overfladen ret uoverskueligt emne. Det modsatte viser sig faktisk at være tilfældet, når man først går i gang med det.
Storbritannien som prøveoplæg
For niende klasses vedkommende regner jeg med, at nogle elever vil komme ind på Brexit, hvis de trækker prøven i samfundsfag. Et hovedtema om EU giver selvsagt en oplagt mulig for dette. Det synes heller vanskeligt at formulere en problemstilling, fordi hele temaet som sådan rummer den ene problemstilling efter den anden. Desuden vil det være muligt at udfolde en bred samfundsfaglig viden ved prøven om EU’s udvikling i de senere år samt se på mulige kausale årsager til denne udvikling.
Vi har tidligere arbejdet med flygtningestrømmen i EU, og da denne kan linkes direkte som en af årsagerne til det overraskende valgresultat i Storbritannien sidste år, vil en perspektivering hertil også bringe elevernes overblik, kildekritiske sans samt mulighed for at bringe en lang række fagbegreber i spil. Alt i alt gode betingelser for en prøve.
God arbejdslyst derude.
Favntag med Brexit i samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.