Diskussionen om fastholdelse af elever i social- og sundhedsuddannelsen er for en stor del præget af statiskse undersøgelser og forskning i hvordan man kan "spotte" frafaldstruede elever, med henblik på at sikre en høj gennemførelse.
Fastholdelsesdiskursen rummer i min optik et politisk paradoks. På den ene side afspejles en kvantitativ målsætning om at flere unge skal have en uddannelse og at flere skal gennemføre en social- og sundhedsuddannelse. På den anden side en kvalitativ målsætning om flere dygtige og kompetente hænder i velfærdssektoren. Et paradoks der nok alligevel ligger langt ud over denne blog at håntere...:) Lad os istedet udfordre fastholdelsesdiskursen med et pædagogisk indhold. Hvad er det vi som profesionelle uddannere ønsker at fastholde? - Er det mon elevernes motivation for læring ? Er det mon elevernes glæde og stolthed ved faget eller elevernes engagement i egen læring.
Lad os først undersøge hvad eleverne har behov for fastholde. Dernæst spørge os selv hvad vi som professionelle kan gøre for at imødekomme dét som eleverne har brug for at fastholde, for at blive dygtige og kompetente velfærdsmedarbejdere. Måske er der brug for at vi som professionelle tænker fastholdelse på nye måder ?
Fastholdelse i sosu
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.