Farvel - og for en gangs skyld, tak

Efter 41 års medlemskab af DLF, i perioder som aktiv tillidsrepræsentant, har jeg endelig fået en 'lønforhøjelse', der vil noget. Forleden dag fik jeg en rykker fra kreds 54, fordi jeg ikke havde betalt mit pensionistkontingent på 420 kroner for andet halvår. Så begyndte jeg at tænke, og det er farligt. Det vil faktisk sige, at jeg kan øge min levestandard med to gange 420 skattefri kroner per år! Så mange penge har jeg sgu aldrig fået fra DLF.

I 70'erne kostede DLF mig cirka en årsløn, fordi de solgte min forventede lønstigning til de unge. Ren kannibalisme. Kan vi ikke få, hvad vi vil have fra arbejdsgiverne, skærer vi røven af de gamle og serverer den med ny garniture for de unge. Samtidig accepterede DLF, at vores pensionsbidrag forsvandt fra lønsedlen, for så havde DLF i fremtiden frit slag til at sælge pensionisterne i bundter, når man ikke kunne få, hvad man ville. Ved hver eneste overenskomst siden da blev pensionisternes velbegrundede krav om at følge med i levestandard negligeret og bortforklaret.

I 90'erne solgte DLF så mit bibliotekshonorar - sådan cirka 40.000 kroner om året - og bagefter solgte de min forberedelsestid - cirka fem timers arbejde mere om ugen. Og til sidst kom så den nye overenskomst. Det var da godt, jeg fik et par blodpropper i hjertet, så jeg slap for den nedtur.

Vores ultimative mester i bortforklaringer og historiske redegørelser i stedet for svar, fru Anni Herfort, forsøger gudhjælpemig stadig at forsvare det makværk, hun har lagt navn til.

Kære fru Herfort. Vil De være venlig at meddele kreds 54, hvad de kan gøre med deres rykkere? Jeg gider ikke engang at ofre en kuvert og et frimærke.

Jeg tager de to gange 420 skattefri kroner - og jeg glæder mig over, at jeg endelig fik noget ud af min fagforening.

Erling Hansen

Korsør