Fagligheden skal i fokus for rummeligheden

Effektundersøgelser af indsatsen for mennesker med særlige behov har politisk bevågenhed. Det er med god grund, da der mange steder er grund til eftersyn.

På det specialpædagogiske felt har vi de sidste fem-ti år hørt svar på de effekter, der endnu ikke er klarhed over. Svarene/fordommene har været, at specialundervisning skal erstattes af rummelighed. Effekten af denne politik kendes ikke og søges ikke, men sikkert er det, at mål og strategi ikke stemmer overens med effekten. Om indsatsen er bedre og billigere, bør debatteres!

Jeg er ikke modstander af rummelighed som sådan, men der er vitale elementer i rummelighedens ideologi, som jeg gennem en årrække har talt imod. Særligt problemet, at børn og unge, der ikke kan rummes i den rummelige folkeskole, og som ikke kan rumme at blive sat i normalklasser, ikke får den undervisning, de har krav på, når de »rummes« alligevel. Dette problem skal beslutningstagere håndtere, hvis de vil fremstå troværdige.

Mange DLF-kredses undersøgelser viser, at børn kun svært kan visiteres ind i specialpædagogiske miljøer og ud af den rummelige normalskole. Lærerne oplever afmagt på grund af børnenes fejlplacering, og elevernes såvel som lærernes arbejdsmiljø skranter af samme årsag.

DLF har været slatten i koderne i forhold til denne problematik gennem hele perioden. Hovedstyrelsen har ført tilbagelænet symbolpolitik, eller de har taget initiativer, efter at KL og Folketinget har besluttet sig.

Jeg foreslår uvildige, forskningsbaserede effektundersøgelser af den rummelige folkeskole med henblik på, at brugere og medarbejdere på sigt kan se en tilpasning af projektet til den virkelighed, der fokuseres væk fra i skoleforvaltninger og i dele af forskningsmiljøerne.