Fagene i ideologiernes tjeneste

Det ser ud til, at når folkeskolen, trods den idelige og ihærdige miskreditering af den faglige, vidensformidlende undervisning som noget, der hører en anden tidsalder til, ikke undgår at undervise i fag, kan man jo prøve at frarøve dem den værdi, de som en selvfølge burde have i sig selv. Man kan stille fagene og dermed skolen i forskellige ideologiers tjeneste. I forvejen er folkeskolen i dag, som den er indrettet til at udslette forskellen mellem svage og stærke elever, just ikke ganske ukendt med det ideologiske tyranni. Man har prøvet at give det undervisende arbejde mening ved at lade det tjene ensgørelsen, integrationen, ophævelsen af den sociale arv med mere. Og nu vil den internationale rådgiver Lone Kaplan (Bagsmækken i Folkeskolen nummer 38) bruge de foragtede fag i globaliseringens tjeneste. Tænk, hvis fremtidens unge med folkeskolens hjælp ikke alene blev gode til dansk grammatik og løsning af andengradsligninger, men også blev svorne tilhængere af globaliseringen og formentlig tilsvarende ligeglade med et hensygnende nationalt tilhørsforhold. Eller anderledes sagt: Tænk, hvis vi kunne indoktrinere fremtidens unge i den rette politisk-ideologiske overbevisning ved hjælp af skolens fag. Så havde fagene da gjort en form for gavn. Men hvad gør vi ved de lærere, der nok ser fremtiden i globaliseringens lys, men ikke er overbeviste tilhængere af, at »det globale syn skal være en integreret del af al deres undervisning og ikke bare et hjørne heraf«? Mon alligevel ikke det er bedre, om man renfærdigt vil undervise i skolens fag alene for fagenes skyld, eller fordi det er nyttigt for elevernes fremtid at have kendskab til nogle fags indhold, frem for at bruge skolen til at drive meningsensrettende politisk/ideologisk agitation.