Totalhåndbold indeholder mange elementer fra håndboldspillet, men pointen med variationen er, at der er færre regler, som gør det lettere at spille. Dermed er det også nemmere at gå i kast med for både lærere og elever.
”Reglerne er ret enkle. Det betyder, at man godt kan spille med dem, der har spillet håndbold før, selvom man aldrig selv har prøvet det. Alle kan være med”, siger Ulrik Kvist, der er lærer på Vestre Skole i Viborg.
Han oplever, at det enklere spil er sjovere for eleverne, fordi de nu kan konkurrere på lige vilkår.
Ifølge Totalhåndbolds regler må man for eksempel ikke drible, og man skal spille hinanden, inden man skyder på mål.
”Det giver mulighed for, at alle kan få bolden, og så kommer alle til at synes, det er meget sjovere”, siger Thor Wøhlk, der går i 6. klasse på Houlkærskolen i Viborg.
Se videoerne her:https://www.youtube.com/watch?v=cvbOWyfhnGI&list=PLdV2jEuBxUCmVqnmIcyxkEC6jAehOOSuN&index=17
Se mere om Totalhåndbold i skolen her: https://knaekkurven.nu/haandbold-i-skolen.aspx
Færre regler giver idrætslærere mod på håndbold
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.