Facebook en gave eller et onde i undervisningen?

Som medielærer er jeg så småt begyndt at bruge Facebook som et blandt andre kommunikationskanaler til eleverne - og min første indskydelse har hidtil været, at det fungerer perfekt. Jeg kan sende beskeder i 11. time, og eleverne har læst dem, før de møder i skole. Vi deler dokumenter, billeder og filmsekvenser, som er aktuelle i forhold til vores emne, og der er mulighed for, at eleverne kan bidrage; nogle blot ved de sporadiske “likes”, andre med større entusiasme. Alt sammen aspekter der gør, at undervisningen bliver vedkommende, skarp og effektiv.

Det var først, da jeg delte denne statusopdatering på Facebook, at jeg for alvor mærkede det ansvar, der følger med at blive “venner” med sine elever online. Efter jeg havde delt statusopdateringen, slog det mig, hvad er det egentligt, der ligger i en knap som “like” eller “del”. Jeg havde pludseligt mere eller mindre eksplicit sagt til mine elever, at det er okay at udstille folk til offentligt skue uden at have mere information end tre linjer lang statusopdatering, og det samtidigt er i orden at agere Big Brother eller dommer, så længe det tjener det “almene gode” formål. Med ét klik havde jeg pludseligt udtrykt en markant mening, som jeg er overbevist om, at mange elever i min adressebog vil have svært ved at stille sig kritisk overfor og danne deres egen mening om.

Jeg besluttede derfor omgående at slette min opdatering, men står nu tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, om at her er der er et område, jeg bliver nødt til at fokusere mere på som aktør i de sociale medier, hvis jeg i fremtiden ønsker at bruge disse medier som kollaborative værktøjer i undervisningen.

Der er mange perspektiver på, hvordan Facebook skal og kan bruges i en skolesammenhæng. Hvis denne udvikling med at bliver venner med sine elever er et skridt i en retning, hvad er så det næste? - Kan man forestille sig et skole-hjem samarbejde, der pludselig også skal foregå over sociale medier, og hvilke udfordringer ligger der så i det?- Kan man forestille sig, at disse communities der herigennem bliver skabt kommer til at minde om landsbysamfund, hvor læreren igen får en plads a la præsten i fortidens landsbysamfund?

Der er mange scenarier, der kan udspille sig i forhold til denne udfordring såvel positivt som negativt, men min agenda med dette udspil er at sætte sociale medier på dagsordenen, så dette fænomen ikke bliver ureflekteret implementeret i folkeskolens praksis.