Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Får du ekstra timer til at forberede afgangsprøverne?

I denne tid jonglerer jeg som lærer mellem egne prøver, censorater, prøveforberedelse og drift af almindelig undervisning på andre årgange. Det kan lade sig gøre, fordi vi på min skole har en aftale om, at vi får ekstra timer til forberedelse, men sådan er det langt fra på alle skoler.

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
9. juni 2024, kl. 22:59
Start debatten

I år skal jeg både have min egen 9. klasse op i dansk og ud som censor i dansk og idræt.

Især danskprøverne kræver en del forberedelse. Der er en prøvetekst, som jeg skal analysere, og efterfølgende skal jeg også have spørgsmål klar til samtaledelen. Dette skal gøres til hver enkelt elev. Få gange kan jeg være heldig, at en tekst går igen to gange, men ellers er det analyse af samtlige prøveoplæg. Det tager tid.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Hvor skal tiden findes henne?

Det er op skolerne at bestemme, hvordan den enkelte lærer skal finde tiden til den ekstra opgave, det er at have elever til afgangsprøver.

På min skole er der blevet lavet en lokalaftale, hvor der bliver lavet et stort regnskab, når eleverne fra 9. klasse går på læseferie. I det store regnskab bliver timerne fra den normale undervisning med 9. klasse trukket fra, mens der til gengæld bliver lagt en del timer til i forhold til det at have elever til prøve, være censor og forberede til prøverne. Så alt efter hvor mange lektioner du har med 9. årgang, vil du enten skulle dække nogle vikartimer på de andre årgange, eller du vil få mulighed for afspadsering, når det endelige regnskab bliver gjort op.

Vi har på vores skole aftalt, at vi får to forberedelsesdage til at have vores egen klasse op i dansk, da denne prøveform er mere tidskrævende end f.eks. engelskprøven. Når jeg skal ud som censor i dansk, får jeg til gengæld kun en forberedelsesdag, da mit ansvar er anderledes.

Tryghed med en fast aftale

Få en del år siden havde vi ikke en fast aftale på vores skole. Her virkede det lidt til, at det var op til den enkelte at ‘forhandle’ om forberedelse til prøverne. Det fik vi en snak om på skolen, og derfor har vi de sidste fem år haft en fast lokalaftale. Tid til forberedelse og afholdelse af prøverne er skrevet ned, og det giver en tryghed for os alle på mit arbejde. Vi skal ikke diskutere det hvert år, og der er ingen som kan forhandle sig til mere tid end andre.

Jeg har den seneste tid kunnet læse og høre mig til, at der er lærere, der slet ikke får tid til de krævende forberedelser. Det skal nogle lærere selv placere i deres sparsomme forberedelse. Det finder jeg uacceptabelt, og netop det, at vi har en aftale hos os, gør, at disse scenarier med uorganisatorisk planlægning af prøveperioden ikke rammer.

Det er nemlig ikke en fordel for hverken eleven, læreren og i sidste ende skolen.

Har I en aftale på jeres skole?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Får du ekstra timer til at forberede afgangsprøverne?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS