Får alle den ungdomsuddannelse, de har krav på?

Et af kommunalreformens formål var at afskaffe amterne og at overdrage mange opgaver til kommunerne. For voksenspecialundervisningen har det været yderst problematisk, da elevtallet er faldet radikalt, siden kommunerne har fået ansvaret. I Region Hovedstaden ses fald i tilgangen over hele linjen. Tidligere amtsskoler har fået ny finansieringsform, som giver socialforvaltningerne økonomiske incitamenter til ikke at visitere til skolerne. Der er ikke vilje til at tilbyde sammenlignelig specialiseringsgrad som på de tidligere amtsskoler.

Siden 2007 har handicappede haft retskrav på ungdomsuddannelser rettet til netop deres funktionsniveau. Loven foreskriver, at netop de unge, der ikke kan rummes i almindelige ungdomsuddannelser, skal have tilbudt en specialuddannelse, der er sammensat ud fra brugernes præmisser. Uddannelsen har blandt andre Svika i Gladsaxe og Maglemosen i Ballerup budt konstruktivt og kvalificeret ind på. Ungdomsuddannelsen skulle medføre en efterspørgselsstigning, men byrådene modarbejder lovgivningens ånd. Derfor opfordrer jeg til, at DLF's kredse afkræver kommunerne svar på, om alle unge, som ikke kan rumme kravene på de kendte ungdomsuddannelser, tilbydes de ungdomsuddannelser, som loven siger, at de har krav på.

Kommunernes svar vil utvivlsomt være et ja, men min hypotese er, at mange handicappede ikke får den ungdomsuddannelse og voksenspecialundervisning, de har krav på, og dette velfærdsproblem skal løses. Hovedstyrelsen vil næppe tage parti i denne prekære sag, men tør kredsene?