Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Et spørgsmål om ære

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Start debatten
15. februar 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsminister Margrethe Vestager holdt i sidste uge pressemøde for en talstærk styrke af journalister fra elektroniske og skrevne medier.

Emnet var egentlig slutrapporten for F2000, men journalisterne var lokket af huse med en delrapport om læsning. Læsning har siden 'læse-skandalen' i 1994 haft status af 'god historie' på redaktionerne.

Denne gang var det en solstråle-historie, der skulle sælges: Danske børn læser bedre nu; de sidste års ekstra indsats har båret frugt.

Det gjorde ministeren så, helt alene - solgte historien, som om det er hende, den ansvarlige minister, der egenhændigt havde løftet de danske børn ud af analfabetismens armod.

Sådan må offentligheden forstå det. Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) var nemlig ikke til stede i den triumferende iscenesættelse - de to foreningers ledere var ikke med ved pressemødet, kom ikke i tv, knap nok i aviserne, og da som kommentatorer, ikke som triumfatorer. Margrethe Vest-ager stjal billedet, som man siger.

Der er valgkamp, og den radikale minister har ret til at skyde fra hoften med alle tilgængelige våben, men det må være på sin plads at minde om, at det var hendes forgænger, Ole Vig Jensen, der i sin tid tog initiativet til det 'forpligtende samarbejde' mellem Undervisningsministeriet, KL og DLF - F2000.

Han gjorde det strategisk for at lukke munden på pressen og Finans- og Statsministeriet efter 'læse-katastrofen'. Og realpolitisk for at beskytte de reformpædagogiske ideer i 1993-skoleloven mod højrefløjens angreb og krav om genindførelse af terpeskole. Han er en mand af ære.

Æres bør også KL og DLF, der har gjort en massiv indsats på læseområdet i de forgangne år, og de kommuner, der har udarbejdet handleplaner og sat ekstra penge af til læseundervisning, og de skoleledere, der har støttet læseundervisningen, og amtscentralerne og Danmarks Lærerhøjskole, der har tilrettelagt læsepædagogiske kurser, og æres bør især de mange lærere, der har gået på de læsepædagogiske kurser.

Men allermest bør æren tildeles de titusindvis af lærere, der landet over dag ud og dag ind lærer børn at læse og skrive og regne - på trods af vaklende tillid fra Folketing, Finans- og Statsministerium.

Og på trods af, at børnene, når de kommer i skole, kommer fra overfyldte børnehaver og menneske-tomme hjem, hvor de ikke i udpræget grad er blevet udstyret med gode gamle dydsnormer som flid, tålmodighed, udholdenhed, høflighed og respekt, herunder sansen for at dele æren for en fælles succes med andre.

Dén slags er lærerne nødt til at lære dem. Ellers er det ikke muligt at undervise i læsning i et lokale på 48 kvadratmeter med 24 elever.

jvo

Læs side 8-12

Margrethe Vestager stjal billedet, som man siger

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et spørgsmål om ære

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS