Når kongressen besluttede, at der skulle arbejdes for afskaffelse/begrænsning af den decentrale løn, er det indgåede forlig da et skridt i den rigtige retning?
Delforliget om Overenskomst 97 lægger efter vores mening op til decentral løn for fuld udblæsning!
Lærerne kan nu vælge mellem en forhøjelse af den decentrale løn uden nogen garanti for, at den enkelte lærer får del af lønkagen, eller de kan komme på nye lønformer, hvor en del skal forhandles lokalt - altså decentral løn.
Så hvordan det end vendes og drejes, kan der nu vælges mellem decentral løn og decentral løn.
Et skridt frem (delvis organisationsopdeling på landsplan) og to skridt tilbage (forhøjelse af den decentrale lønsum og fjernelse af muligheden for at fastlægge centrale retningslinier) er et tilbageskridt.
Vi er derfor enige med de fem i hovedstyrelsen, som konstaterede, at delresultatet vedrørende den decentrale løn ikke ligger inden for kongresvedtagelsen.
Marianne Lund og
Jytte Henriksen
Lærerkreds 42
Et skridt frem og . . .
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.