Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Et overenskomstresultat, der forpligter

Lotte Lange
Start debatten
18. marts 2005, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med urafstemningen i torsdags er overenskomstresultatet i hus. Dermed skulle Overenskomst 05 være på plads. Vores anstrengelser og vedholdenhed i forhold til lokal løndannelse har båret frugt, og nu kan vi hvile på laurbærrene. Men sådan er det selvfølgelig ikke tværtimod.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Overenskomstens resultat ændrer nemlig ikke på, at vi fortsat er omfattet af lokal løndannelse. Det, vi har opnået, er at stå på helle i en treårig periode, hvor vi ikke får nye lokallønsmidler i spil i forhold til lærerne. Det ser dog anderledes ud for konsulenterne og psykologerne. Arbejdsgiverne stod fast på, at de skulle have udlagt 2,5 procent af deres lønsum til lokal løndannelse. Derfor bliver det en vigtig opgave for kredsene at få forhandlet løntillæg hjem til denne gruppe. Men heldigvis indebærer aftalen en klar forbedring i forhold til den gældende, nemlig en udmøntningsgaranti, der er tæt på at være organisationsopdelt, idet LC-organisationerne (Lærernes Centralorganisation) udgør en garantigruppe for sig selv. En anden opgave for kredsene bliver at sikre, at de eksisterende lokale lønmidler sammen med de penge, der bliver frigivet, hvis allerede indgåede aftaler af forskellige grunde skulle falde bort, forbliver på vores hænder.

Når vi skal opstille krav til overenskomsten i 08, skal det foregå ud fra en grundig vurdering af, om vi har været i stand til at fastholde vores lønniveau i forhold til de andre organisationer. Det er nemlig KLs udtrykte tankegang, at de organisationer, der har taget lokal løndannelse til sig, også skal have økonomiske fordele af det. Det er selvfølgelig ikke en tankegang, vi kan acceptere, og derfor er lønudviklingen for de forskellige personalegrupper lige så interessant at følge, som den altid har været. Godt nok har vi ikke brug for lokal løndannelse, men det betyder ikke, at vi vil acceptere at sakke bagud i lønudvikling i forhold til andre kommunale grupper.

I løbet af april vil foreningen afholde regionale møder med kredsene, hvor strategier og tiltag i forhold til løn og arbejdstid vil blive diskuteret.

Hvad angår arbejdstid var det et interessant efterspil, KLs Kjeld Hansen, borgmester i Herlev, stod for, da de centrale forhandlinger ikke lykkedes. Han valgte at udsende en pressemeddelelse, samme dag som overenskomsten var i hus, af hvilken det fremgik, at han havde indgået en arbejdstidsaftale med Herlev Lærerforening baseret på de principper, som KL havde afvist en aftale med os om. Det kan kun opfattes som et vink til kommunerne om, at lokale forhandlinger om tilsvarende arbejdstidsaftaler er vejen frem. Det er en udfordring, vi skal følge op på.

Overenskomst 05 er godt overstået, men som ikke uventet angiver resultatet også klart, hvilke nye udfordringer vi nu har foran os.

Lotte Lange er formand for fagligt udvalg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et overenskomstresultat, der forpligter

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS