Et kultursociologisk fejlskud

En dansk-fransk-engelsk kultursociologisk undersøgelse 'Encompass' omtalt i Folkeskolen nummer 3 foregiver at belyse, blandt andet hvordan nævnte landes specifikke kulturer bestemmer deres børns måde at lære på. Det vil sige, at et gennem ti år indsamlet materiale nu skal belyse, hvordan vores danske måde at undervise på hænger sammen med og er en konsekvens af vores danske kultur. Og af rapporten, der er udformet af blandt andre kultursociolog Birte Ravn, kan vi så aflæse, at det er en følge af den danske kultur, at vi i vore danske skoler lægger vægten på samarbejde og konsensus (med mindre vægt på fagligheden), udvikler kunstproduktet 'det hele barn', udvikler den affektive side i tæt forbindelse med den kognitive side (hvor kognitiviteten derfor bliver underordnet affektiviteten). Men alt dette er bare ikke noget resultat af nogen foreliggende dansk kultur. Det er nemlig alt sammen udtænkt af ideologiske specialister og trukket ned over hovedet på en tavst protesterende befolkning, der dog er ved at annamme den rette ideologiske lære. Undersøgelsen hviler således på et falsk grundlag. Et lands kultur formes aldeles ikke af kultursociologer, men vokser op af folkedybet gennem lange traditioner. Og her har skolen altid lagt klædelig vægt på det, man gennem tiderne har forstået som nyttige kundskaber. Sandheden er, at skolen i dag er et brud med dansk kultur, idet overensstemmelsen mellem skole og kultur ophørte i 1975, da man brød med traditionen og indrettede skolen efter et ensgørende lighedsideologisk princip.

Vagn Madsen

Brønderslev