Når man er så utilfreds med sin arbejdsplads, som Vagn Madsen lader ane (?!), synes jeg, at det er synd - for ham. Derfor vil jeg give ham et godt råd: Hvad med at oprette en friskole efter de ideer, som åbenbart er de 'rigtige'? Her kunne Vagn Madsen så føre dem (ideerne) ud i livet. Det er da en god ting at se ting lykkes. Vi andre kunne så ved at læse om de fremragende resultater fra den Madsenske skole tage ved lære og vel bringes til at indse, at det kan gøres fundamentalt anderledes godt. Samtidig er der den sidegevinst, at Vagn Madsen ville få travlt med at forfatte rapporter, vi andre kan læse. Da de ifølge sagens natur ikke kan blive andet end positive, vil alle derved være glade. Vagn Madsen, fordi han ville få succes, vi andre, fordi vi slipper for at læse hans altid negative (mildt sagt!) ord.
Ideen er til fri afbenyttelse - og held og lykke!
Hans Houmøller
Rødovre
Et godt råd
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.