Et attraktivt offentligt arbejdsmarked

Resultatet af den forestående overenskomst, vil også være et svar på, om der er politisk vilje til at sikre velfærdssamfundets fremtid.

DR1's pengemagasin bragte i januar to meget sigende reportager om personaletilstanden i den offentlige sektor. En temperaturmåling på, hvor unge mennesker forestiller sig, deres fremtidige arbejdsplads skal være, fortalte med al tydelighed, at den offentlige sektor ikke står højt på ønskesedlen. En fremtid som lærer blev afvist med henvisning til alle de udkørte lærere, de pågældende elever havde oplevet.

Arbejdsgiverne står med andre ord med en alvorlig udfordring, hvis de skal sikre arbejdskraft til den offentlige sektor. Men det glade budskab er, at de ved denne overenskomst kan gøre noget ved det.

Løn er oplagt. Men i forhold til vores profession er det ikke gjort med løn alene. Vi skal have en arbejdstidsaftale, der giver lærerne et professionelt råderum, og som samtidig giver lederne mulighed for at være pædagogiske ledere.

Det er altafgørende, at KL indser, at de grundlæggende vilkår for lærerarbejdet er attraktive. Altså en arbejdstidsaftale, hvor omfanget af tid til undervisning og de opgaver, der knytter sig til undervisningen, ligger fast.

KL må også indse, at lærerne ikke ønsker, at lønnen skal indgå i en lokal roulette om, hvem der skal have hvad i lønposen.

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at det rungende ja til OK 05 skyldtes tilfredsheden med, at nye penge ud til lokale forhandlinger blev erstattet af et centralt aftalt tillæg.

Ønsker vores arbejdsgivere at rette op på et offentligt arbejdsmarked, der er præget af mangel på medarbejdere, af arbejdspres, af dårlige arbejdsvilkår, af absurde krav om kontrol med masser af bureaukrati til følge, så er det nu, de har chancen for at lægge an til en ny virkelighed.

Der skal helt andre initiativer til, end dem der gør sig gældende i de tre rapporter om lærernes arbejdstid, som både Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL har produceret først på folkeskoleområdet, senest fulgt op af en rapport med samme budskab på de øvrige undervisningsområder, hvor man forsøger at cementere, at lederne mangler råderum, og at lærerne underviser for lidt.

Hvis det er arbejdsgivernes bud på at gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads, som de siger, de vil, så vil lærermanglen eksplodere i en størrelsesorden, der får røret om de danske elevers placering i Pisa til at blegne.

»Resultatet af OK 08 vil være svar på, om der er politisk vilje til at gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads. Muligheden er der«