Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Er vi stadig bogens folk?

Det giver stof til eftertanke, at vi har en generation af børn og unge, der læser dårligere end nogensinde og som har svært ved at fordybe sig. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på området, men mon ikke den øgede portallæring og manglende bogsamling har et eller andet at sige her?

Foto: Privat foto
Janne Skovbjerg
Janne Skovbjerg Religionsrådgiver
1 kommentar
18. maj 2023, kl. 09:48
1 kommentar

Skærmlæsning kan være flygtig og taget ud af en sammenhæng. Hvis eleverne skal læse en lignelse på biblen.dk trykker de ofte på et dybdelink og læser. Det er et fragment uden sammenhæng.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Skal de læse den samme lignelse i en fysisk bibel, er oplevelsen en hel anden. Alene det at sidde med den tykke, tunge bog giver en fornemmelse af religionens tyngde. At have en fornemmelse af om lignelser står i starten, i midten eller i slutningen af bogen giver en ide om, at noget går før noget andet. Der er langt fra skabelsen til Johannes åbenbaring.

Min påstand er, at man får noget foræret ved at have en fysisk bibel i hånden frem for at læse den på skærm.

Salmebogen

Det samme gør sig gældende for salmebogen. Her er salmerne kategoriserede. Ser man på kategorierne, får man en sammenhæng forærende, som man ikke vil se ved et opslag på en enkelt salme på dendanskesalmebog.dk

Lovsange

Troen på Gud Fader

Troen på Guds søn

Troen på Gud Helligånd

Den hellige, almindelige kirke

De helliges samfund

Syndernes forladelse

Kødets opstandelse og det evige liv

Kristenlivet

Menneskelivet

Prøv at give eleverne en salmebog i hænderne og bed dem sammenstykke kategorierne og se, om det ikke giver en aha oplevelse, der kan give anledning til samtaler om religionens dogmer.

Bøger eller portal

En ting er hellige bøger. De ændrer sig ikke så tit. Så her kan man nemt argumenterer for, at man skal have bøger. Men hvad så med taskebøger eller klassesæt? Undervisningstilgangen ændrer sig over tid. Er det ikke for dyrt og besværligt at købe bøger i stedet for portaler? Og hvad med de ordblinde?

Hos os har vi fem forskellige klassesæt til religion i overbygningen. Ved nogle er der web tilknyttet, andre ligger på nota. Når der er web tilknyttet, får eleverne valget, om de vil læse på skærm eller i bøgerne, som jeg har med og jeg oplever at langt størstedelen vælger bogen. Adspurgt hvorfor svarer de, at det giver mere mening, når de læser i bogen.

Vi har også en enkelt portal. Den kan noget andet, som også er godt. Der kommer nye aktuelle temaer til, som man kan hurtigt kan gribe.

Økonomi spiller en rolle. En portal koster kr. 1.000,- ex moms pr klasse pr. år. Et klassesæt med lærervejledning koster ca. 7.500 ex moms. Portalen koster hvert år, bøgerne er en engangsinvestering, som skal fornyes efter x antal år, når tilgangen til undervisningen er en anden.

Uanset hvordan skolens økonomi og lærerens tilgang til undervisningsmaterialer er, tror jeg, der er behov for, vi stopper op og ser kritisk på, hvad der virker.

Hvad kan bogen, og hvad kan portalen? Og hvordan får vi dem til at virke sammen? Hvordan sikrer vi læring og mulighed for fordybelse?

Har du et bud, så kommenter gerne i kommentarfeltet.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er vi stadig bogens folk?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS