Er regeringen i konflikt med Grundloven?

Jævnfør Grundloven fra 1953 har eleverne både ret og pligt til at modtage undervisning.

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Regeringen har sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti nu underskrevet en aftale, som vil medføre at eleverne i den danske folkeskole har pligt til at være længere tid i skolen. Den sidste del af skoledagen vil her bestå af lektiecaféer eller "understøttende undervisning" som de omdiskuterede aktivitetstimer nu er omdøbt til. I aftaleteksten står der desuden:

“Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning.”

Da man med al rimelighed hermed kan konkludere, at der derfor ikke er tale om undervisning i den traditionelle forstand (som skal varetages af en uddannet lærer), melder spørgsmålet sig:

Hvordan vil regeringen og skolerne kunne forhindre, at eleverne bruger deres grundlovssikrede ret, og kun er til stede på skolerne i det omfang der er tale om undervisning?