Er politikerne da u-kvalificerede?

Den velestimerede og tidligere vicechefredaktør ved The Washington Post, nu pensioneret seniorjournalist samme sted, er ifølge dagbladet Information (link) ikke i tvivl; når det gælder Kongressen i Det Hvide Hus, så er antallet af reelt kvalificerede lovgivere ekstremt lavt. Gedigen, substantiel politik kommer i anden række, fordi andre forhold simpelthen er vigtigere, blandt andet at kunne overleve og fortsætte som politiker.

En årlig dansk pisa-test for politikere ville gå fint, for der sker en markant akademisering i dansk politik. Det formelle er således i orden, hvis uddannelserne ellers er gjort færdige. Og til tiden. Der sker samtidig en tydelig ungdomsgørelse i politik. Det er blevet hipt at være MF’er? Bemærk; ikke lokalpolitiker.

Men den sikkert mest afgørende faktor for en snart permanent forestilling om politisk overfladiskhed, tom, højstemt retorik og spinorienteret kommunikation er nok, hvad professor Ole Thyssen, CBS, allerede i 2008(link) kalder en klar demokratisk udfordring, nemlig at politikerne ikke længere repræsenterer befolkningen men præsenterer sig for befolkningen. Politik bliver især spektakulært tv på helt andre præmisser end demokratisk samtale og udvikling. Indhold mister betydning, fordi præsentationskampenes store og små sejre bliver det afgørende. I det præsentative demokrati taler vi ikke længere – med Thyssens ord – om folkets styre men om styring af folket.

Vi kender de få politikerstjerner. Det er salget, der tæller, ikke varen. Som en ung, kvindelig MF’er henført skriver på sin facebookprofil kort efter et øjensynligt vellykket udvalgsmøde på Christiansborg med Corydon for bordenden;…bare hans stemme! Potato, potahto. Kan det ikke blive dødsens vigtige aktivitetstimer, så kan det vel blive obligatorisk lektiecafé? Og kan det ikke blive obligatorisk lektiecafé, så kan det vel blive lektiecafé? Tomato, tomatho.

Og imens hamrer vi - bogstavelig talt - rundt i praksis og forsøger på at skabe sammenhæng i overfladiskheden. I læreruddannelsen går det løs til august – så skal den nye læreruddannelse fungere over hele landet. Og helst vellykket fra begyndelsen. Så står vi her igen. En meget tyndt argumenteret læreruddannelse, på et meget tyndt argumenteret tidspunkt, og på et ikke-eksisterende demokratisk grundlag. Værs’go.

Er du klar over, uddannelsesminister Morten Østergaard - spurgt helt på egne vegne - hvor utilfredsstillende det er? Er du klar over, hvor mange kolleger, der i foråret har arbejdet helt urimeligt hårdt med ny læreruddannelse samtidig med, at det normale arbejde skal passes? Er du klar over, at ledelserne ligger komplet vandret? Du burde være klar over det – langt ud over skåltaleniveauet.

Men fremfor alt; hvad er det for en kvalitet, vi arbejder for?

Man kunne i det mindste forestille sig, at de fagligt mest oplagte pædagogiske professorer i Danmark løbende var et fagligt, perspektiverende korrektiv til retorikken, overfladiskheden eller vildfarelserne hos politikerne? Det er de måske også; bare ikke dér, hvor jeg kan følge med. Tværtimod ser – og hører - man i disse måneder masser af overfladisk efter- eller medsnakken, som viger langt uden om perspektiverende, essentiel kritik. Ærgerligt. Og ubegribeligt kortsigtet. Eksemplerne er mangfoldige.

Ferien må bruges til at samle kræfter. God sommer!