Er hjemmeskolen og coronaskolen kommet for at blive?

Er hjemmeskolen og coronaskolen i virkeligheden kommet for at blive?

Er der ting ved hjemmeskolen og coronaskolen, som vi kan lære af og bruge i fremtiden i folkeskolen? Stiller den ufrivillige nedlukning af samfundet og dermed også folkeskolen spørgsmål ved om den nuværende skoleform, på nogle områder, i virkeligheden ikke er hensigtsmæssig ift. elevernes læring og trivsel i skolens normale form og hverdag? Det korte svar er ja!

Der har været og er stadig meget snak i medierne og blandt folk om, hvad nedlukningen betyder for skoleelvernes trivsel; at de på den ene eller den anden måde risikerer at tage skade af den megen tid alene hjemme foran skærmen i hjemmeskolen. Selvfølgelig er der noget om snakken, og selvfølgelig, skal eleverne tilbage i skole. Men spørgsmålet er i hvilken form! Er der nogle ting, vi kan bruge fremadrettet, som vi har erfaret i hjemmeskolen, og er der ting i den kendte skoleform , som vi som samfund, måske her og nu, burde gøre op med og lave en hurtig reform af nogle af de grundlæggende ting ift. undervisningen og skolens hverdag som sådan, som vi kender den ?

Det som eleverne kender og, som de kan forvente at komme tilbage til er, lidt skarpt sat op, en fortravlet skoledag med mange skift, mange elever i klassen, så man let bliver forstyrret i sin læring, mange forventninger til en høj grad af indlæring, udvikling af sociale og samarbejdsmæssige kompetencer, som tilgodeser skolens nuværende struktur med skema og fælles frikvarter for alle og læring i både det store fællesskab (klassen) og i mindre fællesskaber (par- og gruppearbejde) osv. Der er mange udfordringer for børn i skolen, som vi kender den, og de gør det godt. Men kunne vi ikke gøre noget af det anderledes fra nu af?

Spørgsmålet er egentlig kun om politikere, embedsmænd og skoleledere har modet til at gribe chancen og gennemføre en hurtig reform, som bruger det gode fra hjemmeskolen og coronaskolen til at gøre folkeskolen bedre, fordi det grundlæggende vil gavne elevernes læring og trivsel i skolen.

For selvom vi har en god folkeskole, og eleverne gør det godt, har vi også en presset skole med pressede elever, som måske generelt ikke trives så godt, som vi går og bilder os ind. Men elever er heldigvis dygtige til at finde overlevelsesstrategier i det kontrollerede og strukturerede kaos, som skolen er. Det er sådan det er. Lev med det eller forsvind. En slags markedsøkonomiske præmisser, som desværre også skinner igennem i folkeskolen. Værdier som kvantitet frem for kvalitet, enhver sin egen lykkessmed, effektivisering og mere for pengene, har i den grad vundet indpas også i folkeskolen. Men kan vi gøre det anderledes her og nu. Ja, det kan vi hvis vi vil.

Hjemmeskolen og coronaskolen har vist os, at eleverne ikke har følt sig så presset bla. ift. drillerier og mobning. Den konstante og massive udfordring, i at være blandt mange mennesker i mange timer hver dag med diskussioner og konflikter, har været nærmest fraværende. Der har været mere ro og tid til fordybelse og mulighed for stille og rolig individuel hjælp og vejledning fra læreren, og med tiden vil eleverne bedre kunne arbejde i grupper i lukkede rum online med en lærer på sidelinjen. På nogle områder har undervisningen af hele klassen også været mere koncentreret, da der ikke har været de samme forstyrrelser som i den normale skole. En anden ting som er værd at tage med er strukturen med forskudte frikvarter og mødetider for eleverne fysisk på skolen. Man kunne f.eks. forestille sig at nogle elever startede dagen med online-undervisning hjemme og mødte senere på skolen. Skal eleverne så bare blive hjemme og få undervisning der i fremtiden? Nej, det skal de selvfølgelig ikke! Det er ikke målet! Men det er oplagt at bruge de gode ting og føre dem videre, så folkeskolen på den måde udvikler sig positivt i retning af mere og bedre læring på nogle områder og bedre trivsel for den enkelte elev i skolen. Andre ting man kunne bringe i spil i samme ombæring var et decideret krav om holddeling og måske skole for de yngste elever tidligst på dagen og senere for de ældste.

Hvad kræver det så? Ja, det kræver først og fremmest vilje og mod. Det kræver også flere lærerkræfter på skolerne og en grad af efteruddannelse af lærerne generelt især ift. online-undervisningen set med didaktiske og metodiske briller.

Slutteligt er det værd at nævne, at det ikke er nogen hemmelighed, at det er i krisetider, vi mennesker lærer mest om os selv og om samfundet ift., hvem vi er og, hvad vi kan gøre bedre i fremtiden. Så lad os bruge denne krise til at lave en bedre folkeskole for eleverne og kommende elever, som ser frem til at komme i skole og lære noget og få nye venner, som de kan lege med i frikvarteret, som jo bekendt er det bedste ved at gå i skole. Det må vi ikke glemme!