Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Er din leder også afgørende for arbejdsglæden?

Der er blevet ansat en ny skoleleder. Jeg ved, at det kan blive afgørende for både arbejdsglæden og arbejdsmiljøet, hvilken ledertype der træder ind ad døren den 1. april.

Karin Keller Albrechtsen
8 kommentarer
11. marts 2023, kl. 08:53
8 kommentarer

Vores skole skal have ny skoleleder. Den proces har vi været i før. I de 13 år jeg har været lærer, har jeg til trods for, at jeg ikke har skiftet arbejdsplads, haft fem forskellige skoleledere. De fem skoleledere, har alle været mænd, men de har været meget forskellige.

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Nu er der blevet ansat en ny skoleleder. Jeg ved, at det kan blive afgørende for både arbejdsglæden og arbejdsmiljøet, hvilken ledertype der træder ind ad døren, den 1. april.

Lærerne enige om prioritering

I ansættelsesprocessen blev vi lærere spurgt om, hvilke kvalifikationer og kompetencer vi prioriterede hos den nye leder. Lærerkollegiet på skolen, er som mange steder, præget af engagerede, farverige og forskellige mennesker. Alle oplever at skulle håndtere en kompleks hverdag i Folkeskolen, hvor udfordringerne bølger og rammer alt efter, hvilket klassetrin du underviser på.

Alligevel var der stor enighed om, hvad der stod øverst på listen, og hvad vi prioriterede – en leder der bakker op om læreren og samtidig sikrer, at der er grænser for både elever og forældre.

Jeg synes, at det er indlysende, at en leder både skal bakke op om den enkelte lærer og at lederen skal sikre, at der er en grænse, netop i en Folkeskole der udfordres på så mange fronter. Alligevel har jeg oplevet, at det for ledere ikke er så indlysende med denne tydelige grænsesætning over for elever og forældre i forhold til adfærd.

Arbejdsglæden og ildsjælen afhænger af god ledelse

Af de fem ledere, der har præget mit arbejdsliv, har netop opbakning til at sætte grænser samt tillid til min professionalisme været det, der har givet min arbejdsglæde de bedste betingelser.

Når jeg ser tilbage på mit eget engagement og særligt ønsket om at skabe nyt og brænde for at udvikle, er det tydeligt for mig, at der er et direkte link til, hvilken leder jeg har haft. Jeg er bevidst om, at jeg i de seneste 13 år har arbejdet både med et meget stort engagement, men også haft perioder, hvor jeg var usikker på min leder, på retningen, tilliden, hvorfor jeg jeg følte mig utryg og derfor ikke brændte for mit arbejde, som jeg ellers havde gjort.

Det bliver spændende at se, hvilken ledertype der træder ind ad døren den 1. april.

8 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er din leder også afgørende for arbejdsglæden?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS