”Er det rigtigt stavet, mor?”

Foto: Privat

På forældremødet lige efter sommerferien kom netop dette spørgsmål fra en af forældrene:

”Skal jeg være ærlig overfor min dreng, når han spørger mig, om han har stavet ordene korrekt?”

Svaret kom ret prompte fra klassens nye dansklærer.

”Der er to måder at stave på…. Der er voksenstavning og børnestavning – og begge måder er rigtige på det niveau, personen befinder sig på”.

Derfor handler det om den måde, jeg besvarer spørgsmålet fra min datter på, for jeg skal også være ærlig overfor hende. Så når hun spørger mig, om det her er rigtig stavet, så skal jeg svare: ”Ja, det er rigtigt børnestavet”.

En forskel børnene skal kende

Hvis hun så spørger mig, om det er sådan, jeg vil stave det, så skal jeg svare nej. For der er forskel på børne- og voksenstavning, og det må hun gerne vide.

Motivationen er altafgørende for lysten til at lære, og bliver man mødt af negative tilkendegivelser som fejlfinding kan være, så slukkes lyset i eleven.

Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i den kommunikative proces, det er at have et indskolingsbarn, for det er ikke ligegyldigt, hvordan jeg griber hendes læring an.

Her er min tidligere blog om børnestavning:

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/635537/boernestavning-fejlene-retter-vi-senere