Ensartethed er en total umulighed

Hvis man blot skal nærme sig total ensartethed, skal man undervise efter et totalt rigidt, statsdirigeret system - uden mulighed for den ringeste afvigelse fra den statsdirigerede vej.

Det er så ligegyldigt, om man hedder Kathrine, Tanja, Vagn eller Karl Børge.

Man måtte også forudsætte, at alle børn er totalt ens - på alle ledder - hvad jeg ofte her i bladet har påpeget, at de ingenlunde er, de er derimod alle vidt forskellige - uheldigvis for alle fastlagte undervisningssystemer.

Jeg har som censor oplevet både bla, bla, bla, total tavshed og det interessante tilfælde, hvor læreren både spurgte og svarede - han fattede ikke, at jeg sagde 5. Han havde nu også fortjent et 8-tal, men det var jo ikke ham, som var til prøve.

Min erfaring gennem 26 år er for øvrigt, at beskikkede censorer - de uvildige »kontrollanter« - altid lå en del højere end de lokale.

Man kan let indføre en ny karakterskala, men resultatet bliver ikke en smule bedre - medmindre man da samtidig indfører et totalt ensartet pensum og samtidig standardiserer alle lærere på en sådan måde, at de tænker, tror og taler ganske ens - han- som hunkøn. Måske skulle man forsøge en kloning, selvom der så stadig ville være den berømte lille forskel.

Jeg er opmærksom på, at man tidligere har forsøgt sig med total ensretning - vel mest udtalt i Kina - men uden videre succes.