Enhedsskolen taber de svage

I Folkeskolen nummer 46 kritiserer Niels Christian Sauer Dansk Industri (DI) for at opfordre til større undervisningsdifferentiering i praksis. Han peger på, at vi med tab af enhedsskolen risikerer en »samfundsopsplittende, niveaudelt skole«.

Det er rigtigt, at DI ønsker større undervisningsdifferentiering. Efter 13 år med enhedsskolen må vi nemlig konstatere, at den særligt udmærker sig ved at tabe de svageste elever. DI har for nylig opgjort, at der blandt de 16-19-årige er 38.000, der har forladt folkeskolen uden at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Det er i høj grad børn af forældre, der ikke selv har nogen uddannelse, samt de tosprogede elever. Den højt besungne danske enhedsskole har altså ikke formået at bryde den sociale arv. Samfundsopslittende? Ja, i den grad. Det kan derfor undre, at Niels Christian Sauer beder om mere af samme slags. Enhedsskolen er en fremragende skole - vel at mærke for piger med forældre med høj uddannelse.

Det er DI's mål, at alle elever skal løftes til det højest mulige faglige niveau. Det forudsætter en undervisningsdifferentiering, der virker i praksis. Og i virkelighedens verden må vi konstatere, at det trods gode hensigter er uendelig svært for én lærer at differentiere 45 minutters undervisning til 25 elever. DI har derfor søgt inspiration i Finland, hvor man løfter flere elever til et højt fagligt niveau. Erfaringer fra Finland viser, at faste rammer, klare mål, holdundervisning og undervisningsassistenter fremmer undervisningsdifferentieringen, så alle bliver udfordret. Så hvorfor ikke prøve lignende værktøjer i den danske skole? Det er jo ikke forbudt at lære af andre.