Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

En røst fra fortiden

Reinhard Werner
Start debatten
7. marts 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er utroligt så overfladisk og fordomsfuldt Jørn Vedel Eriksen har læst mine betragtninger over decentral løn og min kritik af kongresflertallets uvilje mod at anvende DLF's lønstrategi offensivt.

Folkeskolen nr. 10 1996

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og det er desværre karakteristisk for det religiøst-dogmatiske debatniveau, når Jørn Vedel Eriksen i Folkeskolen nummer ni fremstiller mig som er arg mostander af den kollektive lønprofil og en ivrig tilhænger af decentral løndannelse - en person, der ønsker 'et stærkt differentieret tillægslønsystem byggende på skøn over værdien af de forskellige arbejdsopgaver og den enkelte lærers præstationer'.

Jeg vil derfor - på den givne foranledning - repetere mine hovedsynspunkter:

Jeg er ikke tilhænger af decentral løndannelse og individuel lønfastsættelse - og jeg har for øvrigt ikke mødt nogen i DLF, der er det. Men jeg mener, at DLF på alle niveauer skal bruge sin organisatioriske styrke til at skaffe medlemmerne den højst mulige løn! Og når vi nu har fået en overenskomst, der indeholder decentrale løndele, så synes jeg, at organisationen - der jo også består af kredsene - skal forsøge at hente medlemmernes penge hjem til medlemmerne på en ordentlig måde. Jeg er overbevist om, at kredsene kan løse opgaven uden at komme i modstrid med den lønstrategi, der blev vedtaget på kongressen i 1993 - og stadig er gældende. Vi vedtog, at

'Alle forhandlinger om løn skal søge:

- at fastholde den kollektive lønprofil,

- at sikre, at midlerne anvendes ud fra objektive kriterier, - at søge lønnen udmøntet i form af:

a. generelle lønstigninger

b. gruppevise omklassificeringer

c. omklassificeringer af enkeltstillinger

d. gruppevise funktionsbestemte tillæg

e. funktionsbestemte tillæg til enkeltstillinger.'

Og det virkelig interessante er, at aftalen om decentral løndannelse paragraf 5 (med Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte, KTO's kommentarer), der angiver den decentrale løns anvendelsesområde, synes at passe ganske fint til netop vores gældende lønstrategi!

Det ærgerlige - og årsagen til min professionelle vrede - er, at fundamentalisterne hverken har øje for denne sammenhæng eller tiltro til, at kredsene kan udføre et sobert arbejde, der respekterer kongressens lønstrategiske vedtagelser. Jeg kan ikke se det fagpolitisk progressive i at undervurdere egne kræfter og muligheder i den grad og forære 70 millioner af lærernes lønkroner til andre kommunalt ansatte.

Reinhard Werner

kredsformand

Vestsjællands Lærerkreds

Kalundborg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En røst fra fortiden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS