En røst fra fortiden

Det er utroligt så overfladisk og fordomsfuldt Jørn Vedel Eriksen har læst mine betragtninger over decentral løn og min kritik af kongresflertallets uvilje mod at anvende DLF's lønstrategi offensivt.

Og det er desværre karakteristisk for det religiøst-dogmatiske debatniveau, når Jørn Vedel Eriksen i Folkeskolen nummer ni fremstiller mig som er arg mostander af den kollektive lønprofil og en ivrig tilhænger af decentral løndannelse - en person, der ønsker 'et stærkt differentieret tillægslønsystem byggende på skøn over værdien af de forskellige arbejdsopgaver og den enkelte lærers præstationer'.

Jeg vil derfor - på den givne foranledning - repetere mine hovedsynspunkter:

Jeg er ikke tilhænger af decentral løndannelse og individuel lønfastsættelse - og jeg har for øvrigt ikke mødt nogen i DLF, der er det. Men jeg mener, at DLF på alle niveauer skal bruge sin organisatioriske styrke til at skaffe medlemmerne den højst mulige løn! Og når vi nu har fået en overenskomst, der indeholder decentrale løndele, så synes jeg, at organisationen - der jo også består af kredsene - skal forsøge at hente medlemmernes penge hjem til medlemmerne på en ordentlig måde. Jeg er overbevist om, at kredsene kan løse opgaven uden at komme i modstrid med den lønstrategi, der blev vedtaget på kongressen i 1993 - og stadig er gældende. Vi vedtog, at

'Alle forhandlinger om løn skal søge:

- at fastholde den kollektive lønprofil,

- at sikre, at midlerne anvendes ud fra objektive kriterier, - at søge lønnen udmøntet i form af:

a. generelle lønstigninger

b. gruppevise omklassificeringer

c. omklassificeringer af enkeltstillinger

d. gruppevise funktionsbestemte tillæg

e. funktionsbestemte tillæg til enkeltstillinger.'

Og det virkelig interessante er, at aftalen om decentral løndannelse paragraf 5 (med Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte, KTO's kommentarer), der angiver den decentrale løns anvendelsesområde, synes at passe ganske fint til netop vores gældende lønstrategi!

Det ærgerlige - og årsagen til min professionelle vrede - er, at fundamentalisterne hverken har øje for denne sammenhæng eller tiltro til, at kredsene kan udføre et sobert arbejde, der respekterer kongressens lønstrategiske vedtagelser. Jeg kan ikke se det fagpolitisk progressive i at undervurdere egne kræfter og muligheder i den grad og forære 70 millioner af lærernes lønkroner til andre kommunalt ansatte.

Reinhard Werner

kredsformand

Vestsjællands Lærerkreds

Kalundborg