Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

En på skrinet

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Start debatten
30. oktober 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»I dag var der en af eleverne i 1.u, der blev sur over, at jeg irettesatte ham, og han slog mig i hovedet. Da jeg havde skældt ham ud, og timen var færdig, fortalte jeg det til klasselæreren. Jeg bad hende om at snakke med forældrene, men hun mente, at Jeppe var lidt skrøbelig, og at jeg nok bare overreagerede«.

Folkeskolen nr. 44 2003

Fra Annikas dagbog på folkeskolen.dk

Sidste uge kunne man i Folkeskolen læse om en tankevækkende rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). I to år har Martin Bayer og Ulf Brinkkjær fulgt 500 nyuddannede lærere og kortlagt deres opfattelser af uddannelsen, af elever, forældre, kolleger og skoleledelser. Bogen bør studeres nøje af seminariefolk, og Christiansborgs politikere og Undervisningsministeriets uddannelsesplanlæggere kan også godt finde den gule markeringstusch frem, for der står en del om, hvad lærere har brug for i uddannelsen. Og så er der nogle vigtige budskaber til skoleledere og folkeskolens lærere, der mange steder slet ikke er bevidste nok om, hvordan man kan dele viden med hinanden. Lærerne har travlt med at passe arbejdet i deres egne timer, og lederne har travlt med alt andet.

Man får ikke fortalt kollegerne om de små og store sejre over faglige og sociale problemer. Lærer Hansen fortæller ikke om det spændende forløb, hun har gennemført i natur/teknik, og lærer Jensen får ikke hjælp i 6. klasse, hvor tingene pludselig kokser. Hverken fra kollegerne i teamet eller fra ledelsen, fordi traditionen for vidensdeling ikke er stærk nok.

Det rammer alle, men det ses selvfølgelig tydeligst hos de nyuddannede. Det digitale landkort på folkeskolen.dk viser, at man rigtig mange steder har indført kurser for nye lærere, aftalt lavere timetal og tutor- eller følordninger, men formelle aftaler er langtfra nok. Det indledende citat fra den nyuddannede Annikas dagbog som også er hentet fra folkeskolen.dk, hvor unge lærere skriver om deres første skoleår illustrerer, hvordan manglende vidensdeling opleves. Få dage inde i skoleåret får Annika en på skrinet af en elev i 1. klasse, og den eneste »hjælp«, klasselæreren tilbyder, er en belæring om, at knægten er skrøbelig, og at Annika nok har overreageret.

Det er muligt, at klasselæreren har ret. Det kan en uerfaren, ny kollega bare ikke bruge til noget. Det er ikke samarbejde, ikke teamwork og ikke vidensdeling. Det er uprofessionelt og ukollegialt. I dagbogen kan man læse, at skolens ledelse heller ikke giver den støtte, som man med rimelighed kan forvente.

Rapporten fra DPU viser, at Annika ikke er ene om at stå alene med problemerne, men inde i bladet kan man læse, at der også er skoler, hvor hjælp til unge lærere, kollegastøtte og seniorpolitik er to sider af samme sag.

Det er en viden, der er værd at deles om.

-th

Læs side 6

Traditionen for vidensdeling er ikke stærk nok

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En på skrinet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS