En nyttesløsning - svaret på vore bønner

En nyttesløsning - svaret på vore bønner

Efter pressemødet med introduktionen af ”En nyttesløsning”, hvor minister Viktorini, flankeret af professor Lærkevang, minister Kakafon og et par andre repræsentanter i jakkesæt, har vi været heldige at få ministeren i møde, hvor vi vil spørge hende, hvad nyttesløsning går ud på.

Minister Viktorini, hvad går nyttesløsning ud på?

”Altså, vi har jo nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, da problemet med uro og disciplin har eskaleret så meget, 20% af eleverne er problematiske, og vi var nødt til at handle fast og fair på problematikken. Vi har evidens for, at straf virker. I hvert fald nogle gange. Det siger professor Lærkevang selv. Men jeg mener ikke straf skal være målet i sig selv. Og vi har måttet finde en løsning som var holdbar for både børn, ansatte og forældre - og ikke mindst, staten. Så det er fantastisk at kunne præsentere en løsning, der med ét fjerner alle vore problemer:

Alle de elever som er problematiske, dvs. 20% - må vi gøre noget ved. Vi har fundet en løsning, som på utroligste vis løser mange af vore problemer. Det er fantastisk. Jeg kan ikke få armene ned. Vi gør dét, at de problematiske elever bliver sendt ud og hjælpe med at gøre rent på toiletter. Ja, og det er jo kun begyndelsen. De kan få gule veste på - måske med skriften ”skole-crew”, og gøre nytte på skolerne.

Vi vinder i PISA

Minister Viktorini fortsætter begejstret ”Og med den løsning står det fast, at vi buldrer til tops og vinder i PISA - langt foran alle andre”. Adspurgt, hvordan dette kan lade sig gøre, svarer hun ”jamen, de nytte-elever vi sender ud, er jo ikke til stede når vi afholder tests. Og da de problematiske elever er, hvor de skal være, nemlig gøre nytte, så trækker de ikke resultatet ned”.

Vil frigøre milliarder

Nyttesløsningen forventes at indbringe milliarder, idet 20% af alle elever i folkeskolen skal overgå til nytte-elever. Viktorini fortæller ”vi mangler ikke længere arbejdspladser til lærere, for med frigivelse af 20% af eleverne bliver der masser af ledig plads”. Og de lærere som trods alt stadig får lov til at blive på skolen - vi skal jo beregne hvor store de nye klasser skal være … måske oprettes der regionale skoler i stedet for kommunale, de har således fået fysiske rammer til at indrette arbejdspladser. Ikke mere brok.

Nytte-elevernes funktion

”Det er jo ikke en straf” forklarer Viktorini. ”Vi vil jo alle gerne gøre nytte, og lave noget meningsfuldt”. Det er derfor, at eleverne indgår i flere nyttefunktioner; rengøring af skolens faciliteter, bære skoletasker, smøre madpakker, holde dørene for de rigtige elever - ja, der er rigtig mange muligheder!”. Og da Kompetencerådet i 1999 definerede, at identiteten i højere grad skal handle om ”Hvad vil du blive” har vi givet nytte-eleverne en fast forankret identitet allerede nu, de behøver ikke bekymre sig om hvad der skal ske med dem i fremtiden. Se, dét er jo omsorg, så det batter!

Hvad siger de øvrige partier?

Efter pressemødet har vi spurgt forskellige repræsentanter om ”Nyttesløsning”. Der spores en forsigtig optimisme hos de øvrige partier …

• ”Det er jo fantastisk. Eleverne har jo selv valget, om de vil være nytte-elever eller ej”
• ”Jeg må sige, her fra hængekøjen, at besparelsen skal komme erhvervslivet til gode, så vi for en gangs skyld kan stimulere konkurrenceevnen”
• ”Så Får den da! Hvorfor blev vi ikke længe nok, til at være med til at præsentere den idé?”
• ”Vi ved jo godt hvem der bliver nytte-elever, de fremmede - nu håber jeg så bare ikke, at de snupper nytte-pladserne fra de danske elever”
• "Det er tradition, men på en innovativ måde"
• ”Det er revolutionerende af Gulag’ske dimensioner!”
• ”Vi lytter til eleverne, men kun de rigtige, altså”.

Er der nogle kritiske røster?

Viktorini rynker panden ”altså, vi gør jo dét, der virker. Nu ikke mere brok. Med denne løsning, som er både retfærdig, omsorgsfuld for eleverne, frigører ressourcer for ansatte, forældre, staten, konkurrenceevnen og skatteniveauet, kan man næppe komme og være så negativ. Måske skulle man overveje lidt positiv psykologi. Det siges at hjælpe”.